Reagerer på historisk ringe Superliga-start: - Det er ikke synd for mig

OB's sportslige ledelse var efter nederlaget på 2-3 til Hobro selvkritiske over den dårlige sæsonstart. Cheftræner Jakob Michelsen erkender, at hans spillere gik helt ned i første halvleg

Lørdag tabte OB med 2-3 ude til Hobro i Superligaen. Det var et opgør, hvor fynboerne startede godt, men på ti minutter i første halvleg bragte Hobro sig foran 3-0 inden pausen.

Selv om fynboerne fik reduceret to gange i anden halvleg, så var det OB's fjerde nederlag i de fem første spillerunder.

Med blot et enkelt point efter fem kampe, er der tale om OB's værste sæsonstart i 19 år. Det frustrerer såvel cheftræner Jakob Michelsen som sportschef Jesper Hansen.

Michelsen var efter opgøret yderst selvkritisk, til trods for at fynboerne faktisk spillede en god anden halvleg.

- Når vi kan gå sådan ned på ti minutter efter en scoring, så har det ikke nogen betydning, at vi spillede en god anden halvleg.

- For det betød, at vi reelt indkasserede tre mål, siger Michelsen. Han roste dog spillernes mentale genrejsning i anden halvleg.

- Vi spillede en god anden halvleg, og det skal spillerne have ros for. Vi fik dog desværre reduceret alt for sent, så det blev ikke for alvor spændende, siger Michelsen med henvisning til fynboernes mål i overtiden.

- Jeg føler mig ikke rystet. Det er fodbold, og det er ikke synd for mig. Vi skal vise, at vi kan rejse os. Og det er kun op til os. Der er ikke nogen, der gør det for os, siger Michelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Bo Amstrup, Ritzau/Scanpix
Foto: Bo Amstrup, Ritzau/Scanpix
 

OB-træneren bakkes op af sportschef Jesper Hansen, der efter opgøret ser med alvor på den nuværende situation i OB.

- Det har overordnet set været en meget skuffende start, og det er en alvorlig situation for holdet og klubben, siger Jesper Hansen.

Han var efter opgøret mod Hobro skuffet og frustreret over de mentale udfald.

- Når vi spillede så fin en anden halvleg, som vi gjorde mod Hobro, så synes jeg ikke, at vi overordnet er mentalt ramte. Men i perioder i kampene sejler vi. Og det skal vi have ændret, siger Jesper Hansen.

OB skal i næste runde møde FC Midtjylland på hjemmebane.

Se også: Kæmpe kollaps: OB ramte bunden med et brag

Se også: Fra landsholdet til Superliga-bænk: - Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds

Heung-Min Son skal spille Asian Games med Sydkorea, så Christian Eriksen må undvære sin sydkoreanske holdkammeret i en måneds tid. Foto: Reuter/Ritzau Scanpix Sport og Spil Analyse: Sandhedens time for Eriksen og Tottenham

Kabongo er en rigtig Brøndby-dreng! Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Brøndbys nye stjerne: Drengen fra Vestegnen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen