Sen scoring afgjorde rødt drama: Topholdet tabte for første gang

Jens Jakob Thomasen kom ind og slog umiddelbart efter til med fantastisk langskudsmål, og så vandt OB 1-0 over AC Horsens

Der var et rødt kort til hvert mandskab, da OB og Horsens tørnede sammen i Odense. Hjemmeholdet vandt 1-0. (Foto: Anita Graversen)
Der var et rødt kort til hvert mandskab, da OB og Horsens tørnede sammen i Odense. Hjemmeholdet vandt 1-0. (Foto: Anita Graversen)

ODENSE (Ekstra Bladet): Med et bragende flot langskudsmål umiddelbart efter at være kommet på banen sikrede Jens Jakob Thomasen OB tre point og fældede samtidig Horsens som ubesejret førerhold i Superligaen.

Den gyldne scoring faldt kun fem minutter før tid – og Thomasen var netop sendt på banen i stedet for Mathias Greve, da han slog til fra kanten af straffespark-feltet i en frisparks-præget kamp, der ellers havde klar kurs mod 0-0 som slutfacit – bl.a fordi begge hold var blevet reduceret til 10 mand.

5009 tilskuere var vidner på tilskuerpladserne, og de fik altså mere drama end godt spil.

Det første røde kort faldt et kvarter efter pausen, da store bomstærke Simon Okosun fra Horsens gik ind i en hovedstødsduel med Casper Nielsen med en højt løftet albue, der ramte OBeren i hovedet.

I første omgang så det ikke ud til, at dommer Sandi Putros ville reagere med kort, men efter konference med sin liniedommer – og en langsom gengivelse af situationen på stadions skærme – kaldte han Okosyn til sig og viste det gule kort.

Kort forinden havde den stærke Horsens-spiller fået et tilsvarende. Derfor var det ud.

Horsens slap dog for at skulle spille de sidste 10 minutter i undertal. Kjartan Finnbogason var på vej i en omstilling, men blev stoppet af Izunna Uzochukwu, hvilket også udløste gult kort nummer to og dermed udvisning.

Så der kom altså gang i sagerne på både den ene og anden måde efter en 1. halvleg, hvor ingen af holdene formåede at skabe åbne målchancer.

OB havde overtag spillemæssigt, men kom ikke frem til mere end behjertede afslutninger.

Nicklas Helenius, der stadig skylder sin første fuldtræffer i fynboernes trøje, viste sig frem to gange. Første gang med et resolut skud fra kanten af feltet, som blev glimrende reddet af den ny Horsens-keeper Jesse Jorunen.

Anden gang tøvede han for længe med sin afslutning og fik den blokeret til hjørnespark af et Horsens-forsvar, som var nær ved at blive fanget i en omstilling.

Horsens skabte – som det er sædvane – flere gange tumult og usikkerhed oppe i modstandernes felt, når holdet kunne kaste sin garde af høje folk frem i forbindelse med standard-situationer – hjørnespark og lange indkast.

Mads Bech var den, der var nærmest en Horsens-afslutning på et gennemspillet angreb. Men talentet manglede et halvt skridt for at komme først frem til bolden i duel mod den fremstormende OB-målmand Sten Michael Grytebust.

Efter pausen nåede Izunna at få reddet et forsøg på mållinien, inden han røg ud, og i overtiden var gæsternes Jeppe Mehl tæt på at udligne, men måtte se et glimrende skud gå lige forbi målet.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.