Solgt for millioner: Kæmpe keeper-talent stryger til England

OB sælger ud af talent-guldet, hvor Wolverhampton står klar til at overtage Andreas Søndergaard

Foto: Ida Munch
Foto: Ida Munch

Det er ikke en gang et år siden, OB offentliggjorde, at man havde skrevet kontrakt med den talentfulde danske U17-målmand Andreas Søndergaard.

Hvis de havde håbet, at han på sigt skulle blive en del af klubbens førstehold, så må de nu lægge andre planer.

For klubben har under et år senere sendt stortalentet af sted til udlandet. Nærmere betegnet den næstbedste engelske række, hvor det suveræne førerhold, Wolverhampton, har åbnet for kisten og lagt millioner på bordet for at få den unge knægt til England.. Det erfarer Ekstra Bladet via kilder tæt på klubben.

OB tjener tre millioner kroner på salget, hvor Søndergaard får en 4-årig aftale i det engelske.

Wolverhamptons altoverskyggende mål er oprykning til Premier League i denne sæson, og med 11 point ned til nummer 2 i Championship ser de planer yderst realistiske ud.

Søndergaard beskrives som en målmand, der er yderst stærk i fødderne, og det skal nu nå bevise over de næste fire sæsoner i klubben, der har kinesiske ejere, men som nærmest kontrolleres af Cristiano Ronaldos super-agent Jorge Mendes, der er inde over langt de fleste af klubbens handler.

Se også: Utålmodig Superliga-klub køber profil fri hos rival

Se også: OB henter Tingager-afløser i Esbjerg

Se også: OB på transferrov: Gafler gratis spiller hos liga-rivalerne

 

14 kommentarer
Vis kommentarer