Superliga-klubber i vild pokal-duel: Fem scoringer efter pausen

Midtbanespillere scorede tre af OB's mål i 4-2-sejren ude over Hobro. Pål Kirkevold nettede for jyderne i sit comeback

OB-spillerne kunne juble efter scoring fire gange i pokal-dysten mod Hobro, der blev besejret på hjemmebane. Foto: Bo Amstrup
OB-spillerne kunne juble efter scoring fire gange i pokal-dysten mod Hobro, der blev besejret på hjemmebane. Foto: Bo Amstrup

OB er klar til kvartfinalen i landspokalturneringen.

Det står klart efter tirsdagens 4-2-sejr på udebane over superligakonkurrenten Hobro.

Fynboerne nød godt af at have målfarlige midtbanespillere i opgøret. Casper Nielsen blev dobbelt målscorer, mens Jens Jakob Thomasen scorede en enkelt gang for OB. Fynboernes sidste mål blev scoret af angriberen Anders K. Jacobsen.

Begge hold gav flere normale reservespillere chancen fra start. Mest opsigtsvækkende i holdopstillingerne var det, at Hobro havde den 19-årige amerikaner Christian Cappis med på midtbanen.

Cappis indgik en kontrakt med Hobro tidligere tirsdag efter at have prøvetrænet i klubben.

Den unge amerikaner kunne dog ikke forhindre, at Casper Nielsen drejede bolden i krydset allerede i det 12. minut.

Det var første halvlegs eneste mål. Anden halvleg blev langt mere målrig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Allan Kuhn kan nu bruge alle sine kræfter på at tænke på Superliga-overlevelse, efter at Hobro røg ud af pokalturneringen. Foto: Bo Amstrup
Allan Kuhn kan nu bruge alle sine kræfter på at tænke på Superliga-overlevelse, efter at Hobro røg ud af pokalturneringen. Foto: Bo Amstrup
 

I løbet af halvlegens første ti minutter blev der scoret fire gange. Først udlignede Sebastian Grønning til 1-1, inden Casper Nielsen atter sendte OB i front i halvlegens tredje minut.

Tre minutter senere scorede Jens Jakob Thomasen til 3-1, inden Hobro-lejren og 1017 tilskuere kunne glæde sig over en episode, der på den længere bane kan få positiv betydning for Superligaens bundhold.

Sidste sæsons superligatopscorer, nordmanden Pål Alexander Kirkevold, var blevet skiftet ind i pausen, og i det 55. minut reducerede han til 2-3.

Kirkevold var senest i aktion 1. september, og han har blot spillet tre superligakampe i denne sæson på grund af skader.

Den tilbagevendte bomber måtte dog se tirsdagens modstandere sikre pokalavancementet.

Et kvarter før tid opsnappede Anders K. Jacobsen en dårlig tilbageaflevering, og han lobbede bolden over den normale reservemålmand Adrian Kappenberger.

Se også: Direktør svarer Ståle igen efter pokal-sviner: - Jeg kan ikke forstå ham

Se også: Anklaget for regulær snyd - Superliga-klub afviser alt

Se også: Schmeichel rørt til tårer: Denne kamp glemmer han aldrig

Et hav af splinternye detaljer er blevet tilføjet til den seneste udgave af Football Manager. Foto: Sports Interactive. Sport og Spil Gør dig klar til søvnløse nætter: Sådan er det nye Football Manager

John Lammers har stor andel i Esbjergs nuværende succes. Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix Sport og Spil 11 grunde til gigantisk succes: Sådan har Esbjerg stormet Superligaen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen