Superliga-profil i karantæne: Kæreste bekræfter coronasmitte

Ryan Johnson Laursen er af sin kæreste blevet udråbt til at være smittet med coronavirus - det kan OB ikke bekræfte, men han er sendt i karantæne

Ryan Johnson Laursen er i 14 ages karantæne - ifølge kæresten fordi parret er smittet med coronavirus. Foto: Lars Poulsen
Ryan Johnson Laursen er i 14 ages karantæne - ifølge kæresten fordi parret er smittet med coronavirus. Foto: Lars Poulsen

Opdateret med Ryan Johnson Laursens eget opslag på Instagram

Ryan Johnson Laursen er i gang med 14 dages karantæne. Ikke for at have opsparet en ordentlig omgang karantænepoint som spiller for OB - men for coronavirus.

Den 27-årige backs kæreste, Karen Emilie, lagde i første omgang et opslag op på sin Instagram-profil, hvor hun skrev, at de begge var smittet med coronavirus. Der stod:

'Ryan og jeg har været og er smittet med corona, og symptomerne har været så svære at mærke til at starte med, at havde vi ikke været særligt opmærksomme til at starte med, så havde vi ikke opdaget det.'

'Det er derfor, at vi skal blive hjemme allesammen. Fordi vi slet ikke ved, at vi er smittet før, ar det for sent for vores omgivelser og dem, der ikke må blive ramt. Så altså bliv hjemme endnu en gang. Vi har det godt.'

Det findes ikke mere, men man forstår på det nyeste opslag, at de er i 14 dages karantæne.

Det bekræftede Ryan Johnson Laursen også selv sent søndag aften på sin Instagram-profil:

'Det er fire dage siden, jeg var i kontakt med både OB’s læge og min egen med milde symptomer. Men er ikke blevet testet.'

'Vi har det godt og forsætter den aftalte hjemmekarantæne. God aften derude og bliv nu hjemme,' skriver han.

Karantænen kommer på et tidspunkt, hvor Ryan Johnson Laursen er skadet og derfor hverken har trænet eller spillet den seneste runde i Superligaen mod SønderjyskE.

OB lukkede torsdag efter statsministerens udmelding onsdag aften træningsanlægget ned og sendte alle spillerne hjem.

OB-spillerne skal ikke møde op til træning. Foto: CLAUS FISKER/Ritzau Scanpix OB - 12. mar. 2020 - kl. 09:51 Superliga-klub sender alle spillere hjem

Se også: DBU-boss til kongres med smittet: 'Jeg har det fint'

Se også: Schmeichel får ros af WHO

 

44 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport