Superliga-storklub i dyb krise: Tøffe peger på næste offer

Sportsdirektøren må være næste mand på affyringsrampen hos OB, siger Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting

Jesper Hansen må se sig selv i spejlet, og han er næste mand på affyringsrampen i Odense, hvis ikke tingene vender, mener Stig Tøfting. Foto: Casper Dalhoff
Jesper Hansen må se sig selv i spejlet, og han er næste mand på affyringsrampen i Odense, hvis ikke tingene vender, mener Stig Tøfting. Foto: Casper Dalhoff

Da Jesper Hansen i foråret 2013 blev præsenteret som ny sportsdirektør i OB var det med skudsmålet om, at han er dygtig til at rekruttere spillere og samtidig har vist, han kan skabe kontinuitet i en spillertrup.

Nu fem år senere kan han se tilbage på en turbulent tid med ansvaret for den sportslige udvikling hos det fynske fodbold-flagskib.

Spillerbudgetterne er blevet skåret ned, og han har endnu ikke prøvet at bringe OB ind i top-6, som ellers har været den erklærede målsætning før hver sæson.

OB slutplaceringer

2010/11: Nummer 2

2011/12: Nummer 10

2012/13: Nummer 10

2013/14: Nummer 8

2014/15: Nummer 9

2015/16: Nummer 7

2016/17: Nummer 8

2017/18: Nummer 8

En dårlig kopi af Horsens
Lige nu er han om ikke hovedansvarlig så i hvert fald medansvarlig for den dårligste sæsonstart i 19 år hos OB.

Som sportsdirektør skal det være ham, der udstikker den spillemæssige retning. Under Kent Nielsen var fynboerne boldbesiddende. Det var Jesper Hansen tilsyneladende ikke enig i var løsningen på længere sigt.

Derfor har han ønsket med Jakob Michelsen i trænersædet at få OB til at spille mere direkte. Målet er at komme hurtigere frem til modstanderens mål for at få afsluttet.

Men lige nu kan det groft sagt ligne, at sportsdirektøren er i færd med at omdanne det fynske fodboldflagskib til en dårlig kopi af Horsens, hvor han i øvrigt kom fra som sportsdirektør.

Fynboerne står med ét point efter de fem første kampe forud for et program, hvor de danske mestre fra FC Midtjylland venter i dag, siden kommer kampene mod oprykkerne fra Vejle og bronzevinderne fra FC Nordsjælland.

Ikke flere at skyde på

- I sommer var det vel et spørgsmål om Jesper Hansen eller Kent Nielsen skulle ud. Nu røg Kent, og derfor står sportsdirektøren som den næste for tur, hvis ikke tingene bliver rettet op. Han har jo ikke flere at skyde på, påpeger Stig Tøfting.

Han mener dog ikke, at en fyring af sportsdirektøren bør ske lige nu, på trods af de resultatmæssige elendige præstationer på banen.

- Jeg synes ikke der er grund til at gå i panik på Fyn. Før sæsonen havde jeg dem til at slutte i top-4 i grundspillet, fordi jeg ser meget potentiale i spillertruppen. Det handler om, at Jakob Michelsen får det hele forløst.

- Men jeg mener, at man, efter de fem første kampe, godt kan tillade sig at kritisere spillerne. De må tage et langt større ansvar på banen, pointerer Stig Tøfting, der efter mange år i fodboldens finurlige også kender virkeligheden, når resultaterne udebliver.

- Selvfølgelig kender jeg mekanismerne. OB kan jo ikke fyre spillertruppen eller for den sags skyld træneren, der næsten lige er startet. Det er Jesper Hansen, der nu står for skud, hvis der ikke sker forbedringer, fastslår Stig Tøfting.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Her er Hansens fejlskud og pletskud

Jesper Hansen har nu haft fem sæsoner til at sætte sit præg på spillertruppen i Odense.

49 spillere er blevet hentet ind, siden sportsdirektøren har sat sig til rette i direktørstolen.

Selv om der ikke skal herske tvivl om, at Niels Thorborg har snøret pengekassen betydeligt mere sammen siden de glade dage med Roy Carroll, Eric Djemba-Djemba og Peter Utaka, så er det ikke forkert at sige, at Jesper Hansen har lavet mange flere fejlskud end pletskud.

Sådan lyder det generelle skudsmål i hvert fald på Fyn. Det gør det også i Ekstra Bladet, der har vurderet samtlige af Jesper Hansens handler gennem tiderne og givet dem karakter ud fra den betydning og indvirkning, spilleren fik eller har fået i OB.

Karaktererne er giver ud fra Ekstra Bladets normale karakterskala, der går fra 0-6. Se vurderingerne herunder:

Antal spillere i karakterkategorierne:

0 (skift sport): 0

1 (ringe): 13

2 (lige bestået): 11

3 (pengene værd): 9

4 (god): 9

5 (super): 2

6 (genialt):  2

UB (udenfor bedømmelse): 3

2013/2014:
Azer Busuladzic, Vejle - 3
Martin Spelmann, AC Horsens - 4
Ari Freyr Skúlason, GIF Sundsvall - 4
Jeppe Hansen, Næsby - 1
Mustafa Abdellaoue, FC København (leje) - 2
Conor O'Brien, FC Nordsjælland - 1
Dusan Djuric, Valenciennes (leje) - 1

Der var store forventninger til den svenske landsholdsspiller Dusan Djuric (29), men lejesvenden satte aldrig sit aftryk på fyn hovedsageligt på grund af skader. Foto: Jan Sommer
Der var store forventninger til den svenske landsholdsspiller Dusan Djuric (29), men lejesvenden satte aldrig sit aftryk på fyn hovedsageligt på grund af skader. Foto: Jan Sommer
 

2014/2015:
Jacob Laursen, Juventus U19 - 4
Lasse Nielsen, FC Vestsjælland - 3
Emil Ousager, AGF - 2
Vladimir Dvalishvili, Legia Warszawa - 1

Vladimir Dvalishvili blev aldrig nogen succes på Fyn. 15 kampe og to mål blev det til for georgieren. Foto: Lars Poulsen
Vladimir Dvalishvili blev aldrig nogen succes på Fyn. 15 kampe og to mål blev det til for georgieren. Foto: Lars Poulsen

Lucas Jensen, Viborg - 1
Hakon Skogseid, Viking - 1
Hallgrímur Jónasson, SønderjyskE - 3
Mikkel Kirkeskov, AGF - 1
Thomas Mikkelsen (angriber), FC Fredericia - 1
Lasse Kryger, AC Horsens - 2
Thomas Dalgaard, Heerenveen (leje) - 1
Espen Ruud (Hentet tilbage til OB) - 3
Kenneth Zohore, Fiorentina - 6

OB fik sat skik på evighedstalentet Kenneth Zohore, der indbragte Jesper Hansen og co. 10 mio. kr., da han blev solgt ad omveje til Cardiff. Screenshot: TV3 Sport
OB fik sat skik på evighedstalentet Kenneth Zohore, der indbragte Jesper Hansen og co. 10 mio. kr., da han blev solgt ad omveje til Cardiff. Screenshot: TV3 Sport
 

2015/2016:
Frederik Tingager, Holbæk - 5

Jesper Hansen hentede forsvarsspilleren Frederik Tingager for peanuts i Danmarksserieklubben Holbæk B&I og solgte ham ham få sæsoner senere videre til Tyskland for minimum fire mio. kr plus klausuler. Foto: Lars Poulsen
Jesper Hansen hentede forsvarsspilleren Frederik Tingager for peanuts i Danmarksserieklubben Holbæk B&I og solgte ham ham få sæsoner senere videre til Tyskland for minimum fire mio. kr plus klausuler. Foto: Lars Poulsen

Izunna Uzochukwu, Amkar Perm - 2
Matti Lund Nielsen, Pescara - 2
Michael Tørnes, Sandefjord - 2
Michael Falkesgaard, Brøndby IF - 3
Sten Grytebust, Aalesund - 6

Norske Sten Grytebust kom til Ådalen på en fri transfer og har taget Superligaen med storm siden. OB pønser på et salg, der kan sikre nogle mio. kr. i klubkassen, men nordmanden har kun kontrakt et år endnu. Foto: Jens Dresling
Norske Sten Grytebust kom til Ådalen på en fri transfer og har taget Superligaen med storm siden. OB pønser på et salg, der kan sikre nogle mio. kr. i klubkassen, men nordmanden har kun kontrakt et år endnu. Foto: Jens Dresling

Oliver Lund, FC Vestsjælland - 3
Rasmus Festersen, FC Vestsjælland - 4
Jóan Símun Edmundsson, Vejle - 4
Anders K. Jacobsen, AaB - 4
Mohamed El Makrini, SC Cambuur - 5
Maksym Koval, Dynamo Kyiv (leje) - 1

Maksym Koval kom til på en lejeaftale fra selveste Dynamo Kiev, men ukraineren klovnede rundt i målet i en sådan grad, at man stadig griner nervøst,når navnet Koval nævnes på Fyn. Foto: Casper Holmenlund Christensen
Maksym Koval kom til på en lejeaftale fra selveste Dynamo Kiev, men ukraineren klovnede rundt i målet i en sådan grad, at man stadig griner nervøst,når navnet Koval nævnes på Fyn. Foto: Casper Holmenlund Christensen
 

2016/2017:
Ryan Laursen, Esbjerg - 3
João Pereira, SønderjyskE - 2
Rasmus Jönsson, AaB - 3
Mathias Thrane, AaB - 2
Kenneth Emil Petersen, AaB - 2
Jeppe Tverskov, Randers - 4
Nana Welbeck, NK Krka - 1
Casper Nielsen, Esbjerg - 4

2017/2018:
Nicklas Helenius, AaB - 2
Thomas Mikkelsen (MM), FC Fredericia - 3
André Rømer, FC Midtjylland - 1
Troels Kløve, SønderjyskE - 4
Marco Lund, Esbjerg - 2
Mohammed Fellah, FC Nordsjælland - 1

2018/2019:
Janus Drachmann, FC Midtjylland - UB
Alexander Ludwig, AC Horsens – UB
Mandé Sayouba, Stabæk - UB

Hvem har været Jesper Hansens bedste og værste indkøb? STEM SELV:

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

'Jeg synes, kritikken er meget hård'

Hovedpersonen selv, Jesper Hansen, har fuld forståelse for, at fans, medier og eksperter har vendt kritikken mod sportsdirektøren efter den dårlige indledning på Superliga-sæsonen.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at der er så hård kritik af mig, men jeg har jo også en stor del af ansvaret i OB. Jeg synes, vi har fortjent flere point, end vi har fået, og jeg synes også, vi har en spillertrup med masser af potentiale, men det klinger jo hult, når man ligger sidst i Superligaen med et enkelt point efter fem kampe, erkender Jesper Hansen, der dog mener, at mange glemmer nuancerne i kritikken.

- Mit arbejde skal bedømmes på mange parametre, og i OB har vi haft stor fokus på at få bedre sportslige faciliteter samt at udvikle ungdomsarbejdet i klubben. Begge dele er vi nået rigtig langt med.

- Når det er sagt, så måles vi også på, at førsteholdstruppen præsterer i Superligaen. Det har vi ikke gjort i år, og vi er heller ikke kommet i top-seks de seneste par sæsoner, hvor det har været en klar målsætning.

Jesper Hansen mener, kritikerne bør huske . Foto: Casper Dalhoff
Jesper Hansen mener, kritikerne bør huske . Foto: Casper Dalhoff
 

Hvad er forklaringen på, at I ikke har levet op til potentiale og målsætning i OB?

- Da jeg for efterhånden en del år siden overtog sportsdirektørrollen i klubben, havde OB to sæsoner i træk sluttet lige over nedrykningsstregen. Det gav en ny økonomisk virkelighed i klubben, og den har jeg skulle agere efter fra dag et.

- Særligt i mine første år i klubben var vi nødt til at hente spillere, som vi allerede da vidste, ikke skulle være nøglespillere i OB i fremtiden. Derudover har vi altså solgt en del spillere, som de fleste danske klubber er nødt til, og det skal man også have med i regnestykket.

Når du kigger på Ekstra Bladets vurdering af dine indkøb i klubben, er du så enig i vurderingen?

- Jeg synes, I har været hårde, ligesom jeg synes, den generelle kritik er meget hård. Jeg er med på, at der er en del spillere, som vi ikke har fået det maksimale potentiale ud af, efter vi har hentet ham. Det drejer sig måske særligt om Lucas Jensen, Maksym Koval og Conor O'Brien, som alle er gode spillere, vi ikke fik til at funkle her.

- Men jeg synes, I mangler at fortælle, at mange af de spillere, I dumper, de har været billige at hente, og så er flere hentet ind på lejeaftaler såsom Dusan Djuric og Mohammed Fellah. Hakon Skogseid er jeg decideret uenig i. Han var en god spiller, der fik masser af kampe.

Er du enig i, der har været flere fejlskud end pletskud?

- Der vil altid være fejlskud, når du handler med et forholdsvist lavt budget. Det er der også med store budgetter. Bare se i FCK de senere år. Jeg kan bare sige, at jeg synes, vi har fået bygget en spændende trup op i OB, som bør kunne gå i top seks i år, og derfor er jeg ekstra ærgerlig over vores dårlige sæsonstart.

Hvor presset er du i OB, hvis målsætningen igen glipper?

- Det er jo ikke mit job at vurdere. Jeg har før været udsat for voldsom kritik, og det vænner man sig nok aldrig rigtig til. Men jeg gør mit absolut bedste under de forudsætninger, jeg har i OB.

- I øvrigt er det jo altid rart, at folk har en holdning til klubben, for det betyder, der er en masse passion og dedikation. Jeg har stadig stor tro på det projekt, Jakob, jeg og resten af folkene i OB har gang i denne sæson. Så er det klart, at det resultatmæssige vendepunkt snart skal komme.

OB tager imod FC Midtjylland søndag klokken 20.00.

Se også: Superligaklub risikerer at miste stjernen: Nu er afløseren fundet

Se også: Kæmpe kollaps: OB ramte bunden med et brag

Se også: Reagerer på historisk ringe Superliga-start: - Det er ikke synd for mig

38 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere