Supermål sænker FC København i Odense

 Hjemvendt AK47 skyder OB ud af krisen

ODENSE (Ekstra Bladet): OB fik oprejsning efter 5-1 lussingen mod AaB, og sender samtidig FCK i pointkrise efter fire runder uden sejr.

Det var to pointtørstende fodboldhold, der tørnede sammen i Odense søndag aften. Med flere runder i træk uden sejr tog OB imod FCK i en tæt dyst om oprejsning.

Med et FCK-hold, der måtte undvære profilen og anføreren, Thomas Delaney, der havde karantæne, blev københavnerne presset i bund, og det gav pote for den fynske klub.

Efter et hav af chancer til begge hold, kunne den hjemvendte angriber, Anders K. Jacobsen, også kaldet AK47, starte festen i Odense. Efter 62 minutter sendte han bolden i nettet bag Stephan Andersen, da han blev spillet fri af Oliver Lund.

Se også: Derfor er FCK's megasalg kollapset

Stort pres fra begge hold. Målet var et resultat af en lang kamp med hårdt pres og udholdenhed. For selvom københavnerne dominerede store dele af kampen, og desuden fik spillet sig frem til et hav af chancer, så formåede et sikkert OB-forsvar at modstå presset, med stor hjælp fra målmand Michael Tørnæs, der var svigende sikker i kassen.

Stephan Andersen havde også masser at se til i FCK-målet, hvor især OBs kontraangreb voldte løvernes forsvar store problemer. En del fejlafleveringer fra FCK-spillerne gjorde hellere ikke jobbet nemmere for de bagerste.

I den anden ende af banen manglede der også skarphed i de ellers mange gode muligheder, FCK-spillerne nåede frem til. Til gengæld kan københavnerne glæde sig over, at Andreas Cornelius ser ud til at være helt klar efter sin skadespause. Angriberen startede inde og holdt til at spille alle 90 minutter.

Men stjerneangriberen blev i dag overskygget af den helt store helt i Odense i aften. Anders K. Jacobsen var for første gang siden sin hjemkost med i startopstillingen, og han kvitterede altså med det eneste mål i kampen. Udover tre point til OB sikrede det ham også titlen som Man of the Match.

Se også: OL skaber Superliga-kaos

Og måske vigtigst at alt, så sendte det OB ud af den pointkrise, der har forfulgt klubben de sidste par runder. I FCK ser det derimod skidt ud for tiden. Med fire kampe i træk uden sejr, er der efterhånden pres på hovedstadsklubben, hvis de stadig vil ligge til i toppen af tabellen.

Efter uafgjort mod både AGF, FCN og FCM, er det efterhånden tydeligere og tydeligere, at løverne mangler den sidste skarphed ti lade sikre sig en sejr, hvilket også blev tydeligt i dagens nederlag mod OB.

 Se også: Blodrødt regnskab i Parken

119 kommentarer
Vis kommentarer