Tilfreds Duncan efter comeback: Meget at glæde sig over

- Men også noget at rette op på, konstaterede tilbagevendte Morten Duncan

(Foto: Lars Poulsen)
(Foto: Lars Poulsen)

Morten Duncan Rasmussen kom, så og fik om ikke en sejr, så i hvert fald succes. Den tilbagevendte AGF-søn fik 1. halvleg afleveret et aldeles overbevisende indtryk. Han var alt i duelspillet og var en af hoved-årsagerne til, at århusianerne totalt dominerede kampen.

Efter pausen blev det mere ordinært – blandt andet fordi holdet som helhed ikke spillede med samme vinder-udtryk som i de første 45 minutter.

- Det er en af de ting, som vi skal hjem at arbejde med. Men til gengæld var der masser at glæde sig over i 1. halvleg. Den viste, at vi kan præstere på et højt niveau, og det skal vi selvfølgelig gerne kunne gøre i en hel kamp, sagde Duncan efter premierekampen.

Vandt alt i duelspil
Han var tilfreds med sin egen præstation.

- Selvfølgelig ville jeg gerne have scoret, men der er jo også kvalitet i at arbejde for holdet, ligesom det er tilfredsstillende at kunne vinde alt i duelspillet. Så det var en god begyndelse, og der er meget rigtig godt at arbejde videre med, fastslog han, der viste farlighed fra første færd og som kan tilskrives en stor del af æren for AGFs andet mål, fordi det var et hovedstød fra ham, der udløste den ripost som Niklas Backman kunne udnytte til 2-0-scoringen.

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere