Unik OB-hyldest til Lars Høgh

OB-legenden Lars Høgh blev søndag hyldet af klubben, han spillede hele sin karriere i

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

ODENSE (Ekstra Bladet): I år er det 25 år siden, at OB leverede en af klubbens største bedrifter, da man sendte mægtige Real Madrid ud af den daværende UEFA Cup.

Derfor hylder den fynske klub bedriften fra dengang i løbet af året, og søndag var det blandt andre klubbens legendariske keeper Lars Høgh, der stod for tur.

Høgh blev sidste år ramt af kræft i bygspytkirtlen, men har siden kæmpet sig bravt tilbage og er så småt på vej mod sit gamle jeg.

Den tidligere OB-keeper leverede i 23 år store kampe for Superliga-klubben, men det var især i kampene mod Real Madrid, at fynboen hev mirakler op af målmandsæsken.

Og derfor virker det forholdsvist logisk, at OB netop har præsenteret en mur, hvor Lars Høgh er portrætteret. Det nye kunstværk har fået en placering bag Richard Møller Nielsen-tribunen på klubbens stadion.

Samtidig blev resten af holdet fra 1994-kampene mod Real Madrid også hædret, hvor en pæn håndfuld mennesker havde mødt op for at deltage i hyldesten af de gamle klublegender.

Lars Høgh nåede 817 kampe for OB. Og det tal pryder også den nye Høgh-mur.

1 af 2 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2 af 2 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere