Vild AGF-jubel i Odense

AGF er klar til næste runde af Europa Playoff efter et nyt dramatisk målorgie mod OB

Se alle 5 mål her: AGF sender OB på sommerferie

13. maj 18:00 OB - AGF

SuperligaenStadion: EWII Park, Danmark Dommer: Jorgen Daugbjerg Burchardt
OB
2 4
3 6
Slut
AGF

ODENSE (Ekstra Bladet): Effektive AGF overlevede et voldsomt OB-pres og vandt igen 3-2 i et sandt drama i Odense. Dermed er aarhusianerne klar til næste Europa-opgør mod SønderjyskE, mens OB er færdige for sæsonen.

AGF skulle kun bruge syv minutter på at forbedre sit udgangspunkt fra første kamp, da Jens Stage fik al for meget plads i feltet på et hjørnespark slået af Casper Højer.

Stage, der er i færd med at udvikle sig til en regulær nøglespiller for AGF, vred sig lige uden om OB’s Casper Nielsen, da hjørnesparket blev slået, og så kunne GF’eren heade føringen ind fra stående.

Værterne satte sig herefter ganske naturligt på spillet, men der manglede fart og opfindsomhed i fynboernes offensiv, for det blev alt for sjældent farligt i forhold til, hvor meget man havde bolden.

I forhold til første dyst i Aarhus fik OB alt for sjældent sat sine giftige dybdeløb i spil, men AGF var på den anden side dygtige til at slå meget i stykker på en stenhård midtbane, der lavede mange hårde frispark.

Men som hjemmeholdet fik spillet sig rundt om de syngende AGF-tacklinger, kom Kent Nielsens mandskab tættere og tættere på mål. Efter 35 minutter lykkedes OB endelig med en flæsende dybdepasning, som kom fra Casper Nielsen til Anders K. Jacobsen. Aleksandar Jovanovic fik pareret fra en spids vinkel.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Få minutter senere bankede de stribede for alvor på, da Jens Jakob Thomasen fyrede et drømmedrøn på overliggeren fra 25 meters afstand. Man kunne høre svirpet fra mødet mellem læder og tværstang helt op på pressepladserne.

I pausen kunne Kent Nielsen med rette beklage sig til sine spillere i omklædningsrummet over, hvor uretfærdigt det egentlig var, at OB var bagud med 4-2 efter tre halvlege. Men efter 53 minutter udpenslede Bror Blume forskellen på de to mandskaber i dobbeltopgøret.

Midtbanespilleren lavede en fiks et-to-kombination med Jens Stage ude foran feltet, og så huggede Blume knastørt kuglen i kassen nede ved stolperoden. 2-0 til AGF på den anden mulighed inden for rammen.

Så havde værterne brug for et vildt comeback, og man fik en hjælpende hånd af Nicklas Backman efter en lille time. Svenskeren fik tilfældigt sat en arm på bolden i feltet, og dommer Jørgen Burchardt blæste i fløjten. Straffesparket omsatte Nicklas Helenius, selv om der kom en serbisk handske på nede ved højre stolpe.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fynboerne forsøgte og forsøgte at skabe et eventyr på hjemmebane, men på trods af et power play af dimensioner fik man for sjældent testet AGF-defensiven for alvor.

Det blev dog, meget rammende for Superligaens playoff-kampe, rigtig spændende til sidst, da Anders K. Jacobsen fik prikket en Hail Mary-aflevering forbi Aleksandar Jovanovic og videre i nettet med et minut tilbage.

Dermed var hjemmeholdet kun ét mål fra at fremtvinge forlænget spilletid i en elektrisk atmosfære på Odense Stadion. Værterne ydede en heroisk fight og kastede alt frem, men i stedet for en fynsk scoring, satte Jakob Ankersen i kontra mod Sten Grytebust i de døende sekunder og satte iskoldt og uforstyrret dødsstødet ind til 3-2 - til vild David Nielsen-jubel.

AGF sendte OB på sommerferien, mens David Nielsens tropper stadig har liv i drømmen om Europa League. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
AGF sendte OB på sommerferien, mens David Nielsens tropper stadig har liv i drømmen om Europa League. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB-fansene begyndte udvandringen og gik hjem med en flad fornemmelse af tidlig sommerferie. Ja, den følelse findes… Og AGF, de vandt to gange 3-2 over OB og får nu fornøjelsen af at dyste mod Sønderjyske om retten til at spille om en Europa-billet ude mod FCK eller FCN.

Hakan Şükür i bageriet. Foto: Jason Henry/The New York Times Sport og Spil Fodboldlegende og nationalhelt måtte flygte fra landet: Nu sælger han kaffe i USA

Det har været en hård tid for en af sagens hovedpersoner Mads Hvilsom. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Nye afsløringer i skandale-sag: Afhørt til tårer

Kamil Wilczek har rykket sig helt enormt i dette forår og er lige nu en stor helt på Vestegnen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Wilczeks vilde forvandling: Træningskamp ændrede alt

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen