Der bliver grublet igennem på kontorerne i Parken og hjemme hos unge Rasmus Højlund i disse timer.
For det unge angrebstalent fra FC København er eftertragtet, og der er ifølge Ekstra Bladets oplysninger faldet et bud på Rasmus Højlund fra den østrigske klub Sturm Graz.
Det bliver af kilder beskrevet som et bud af en betydelig størrelse - og også stort nok til, at det er blevet taget til efterretning og kan ende i et salg.
Sturm Graz har udset sig Rasmus Højlund som afløser for Kelvin Yeboah, som den østrigske klub har sendt til Genoa i januar.
Det blev til en pæn transfer på seks millioner euro, der svarer til 45 millioner kroner, og op mod halvdelen af de penge kan Sturm Graz bruge på en ny angriber - potentielt Rasmus Højlund.
Artiklen fortsætter efter billedet..
Nu skal Rasmus Højlund og hans bagland så træffe en endelig beslutning inden for en overskuelig fremtid om, hvorvidt han ønsker at tage skridtet videre i karrieren i østrigsk fodbold.
Hvis han takker ja til det, vil han sige ja til FC København, inden han for alvor har fået sit gennembrud i klubben, og derfor vil der altså også være tale om et noget overraskende salg.
Det betyder dog ifølge Ekstra Bladets oplysninger ikke, at FC København færdiggør foråret med den trup, der er til rådighed her og nu.
Sportsdirektør Peter Christiansen har godt nok hentet angriberen Khouma Babacar i Sassuolo, men han leder efter endnu en spiller til den forreste position.
--------- SPLIT ELEMENT ---------