Olsen kritiserer Superligaen - hvor er topklubberne?

Morten Olsen mener, at kvaliteten i Superligaen er dalende

Morten Olsen er ikke imponeret over Superligaens aktuelle forfatning. (Foto: Lars Poulsen)
Morten Olsen er ikke imponeret over Superligaens aktuelle forfatning. (Foto: Lars Poulsen)

Superligaens kvalitet er for nedadgående, og der mangler et stabilt lokomotiv i toppen af ligaen.

Det er meldingen fra landstræner Morten Olsen, der har fulgt Superligaen fra sin bopæl i Belgien i denne sæson uden at være imponeret. Der kan være mange årsager til faldet i kvalitet, mener Morten Olsen.

- I en dansk turnering er man følsom over for transfers og unge spillere, der kommer op. Det er positivt, men de er også mere ustabile i deres præstationer end erfarne spillere. Det handler også om, hvilke spillere, der er til rådighed. Det kan være, at situationen er anderledes om et år, hvor de unge har fået mere bagage med på vejen, siger Morten Olsen til tipsbladet.dk.

I sidste uge var Morten Olsen inde på noget lignende, da han roste Hobro for en flot sæson, men samtidig påpegede, at niveauet i Superligaen er dalende. Olen savner blandt andet flere stærke tophold.

Se også: TV: Vred Morten Olsen totalt uenig i Agger-dom

- Det handler også om, at vi har meget få topklubber i den her turnering. Der er mange hold, der kæmper om resten, og det kan lige så godt være den ene som den anden klub, der kæmper om nedrykning eller en midterplacering, siger Morten Olsen, der mener, at der mangler stabilitet og kontinuitet i danske holds præstationer.

- Vi havde et suverænt spillende og effektivt hold som AaB, der vandt det hele sidste år. Af forskellige årsager har de ikke ramt det niveau i år. Det kan være på grund af skader eller salg af spillere. Der skal ikke meget til for at ændre på den rytme. Der er ingen tvivl om, at det sundeste altid vil være, at man har et lokomotiv, men FC København har vel også lov til at have en enkelt sæson med genopbygning, hvor de ikke er så stærke og suveræne. FCK har også fået en del modstand fra FC Midtjylland og Brøndby, og det er vel vores tre klubber, der har mulighed for at blive i toppen i kraft af deres penge, siger Morten Olsen.

Se også: Olsen: Jeg fik flere svar

Grundlæggende mener han dog, at kvaliteten i Superligaen er svagere end den har været.

- Det er der ingen tvivl om. Det kan man også sige om andre turneringer. Uden at forklejne, at FC Midtjylland er forholdsvis suveræne, så har det spillemæssigt set været en turnering, hvor det har været under den standard, vi normalt kender turneringen for. Sådan har det været især her i foråret, mener Morten Olsen, der ser flere grunde til det lavere niveau.

- Der er mange, der spiller om nedrykning, og så er der et par hold, der spiller om tredjepladsen. Det har også noget at gøre med spillermassen. Har man været heldig i transfervinduet? Der er nogle spillere, er skal bruge længere tid til at tilpasse sig holdene, og der er unge spillere, som skal have lov til at udvikle sig. Det giver ustabilitet, og det kan også være en årsag, siger han.

Morten Olsens kritik af niveauet i Superligaen kommer oven på en lignende melding fra den estimerede og erfarne Gladbach-scout Ove Flindt Bjerg. I sidste uge udtalte han til tipsbladet.dk, at han finder Superligaen kedelig, mens han også mener, at niveauet i svensk fodbold er højere end i Danmark. Den holdning deler Morten Olsen trods alt ikke. 0

Morten Olsen har lukket ned og vil ikke tale om stridighederne med DBU. Men landstræneren har det helt sikkert ikke godt med, at direktør Claus Bretton-Meyer sår tvivl om landstrænerens troværdighed. (Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 29. mar. 2015 - kl. 13:25 Balladen i DBU: Derfor er Olsen rasende

- Jeg møder scouts, der ikke gider at tage til Sverige mere. Det er subjektive meninger, og det kan være rigtig og forkert. Det lægger jeg ikke så meget i. Det handler også om, hvilken slags fodbold, man kan lide at se. Det er meninger, og det er også godt for fodbold. Man skal adskillige tingene, men det er fint med mange meninger, siger han.

Den indeværende Superliga-sæson er den mest målfattige i turneringens historie.

Se også: Favorit til at afløse Olsen: Jeg er smigret

34 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere