Ond triumf

AGF tabte for første gang denne sæson, da FCK sikrede en 1-0 sejr i en hadsk kamp med VAR-drama, to udvisninger og masser af kort

Mikkel Kaufmann så rødt i Aarhus. Foto: HENNING BAGGER
Mikkel Kaufmann så rødt i Aarhus. Foto: HENNING BAGGER

AARHUS (Ekstra Bladet): FC København fik taget et kæmpeskridt mod genrejsningen, da løverne efter et kæmpedrama med to røde kort undervejs holdt fast til en fortjent 1-0 sejr.

Dermed blev FC København de første til at besejre AGF denne sæson, og selv om Patrick Mortensen i slutfasen headede på overliggeren, så havde det været en hård skæbne for FCK, hvis ikke de havde holdt kampen ud.

Foto: HENNING BAGGER
Foto: HENNING BAGGER
 

Sejren blev sikret takket være den scoring Jonas Wind satte ind i kampens start, da han køligt lobbede bolden ind fra straffesparkspletten.

Dommereksert Benjamin Leander kommenterer de mange episoder i lørdagens topkamp. Foto: Jakob Boserup Sport og Spil Selvfølgelig skulle han være smidt ud!

I første omgang lod dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen det passere, at Alexander Munksgaard strejfede bolden med hånden på et indlæg, men efter videotjek ved VAR-dommeren, så blev forseelsen spottet. Et straffespark som OB-træner Jakob Michelsen formentlig vil sidde og studse lidt over, da en lignende forseelse ikke blive straffet, da OB gæstede Smilets By.

Kampen kunne passende bruges som en syretest på effekten af fyringen af Ståle Solbakken. Mod sæsonafslutningen var det ikke mindst AGF's 4-2 overfald på løverne i Parken, der var med til at sætte alarmklokkerne af i løveland.

Foto: HENNING BAGGER
Foto: HENNING BAGGER
 

Tilføjelsen Mathias 'Zanka' Jørgensen og Peter Ankersen i forhold til det opgør for tre måneder siden gav et markant anderledes kampbillede. Ja, selv i forhold til den første kamp efter Solbakken-æraen mod AaB sidste weekend, så var udtrykket markant forbedret.

Den tidlige føring efter Jonas Winds straffespark gav naturligvis løverne ekstra ro, men autoriteten i den defensive afdeling var fra stort set første fløjt til at mærke. Og på intet tidspunkt fik AGF plads til at slå de omstillinger, som var det store våben i slutspilskampene sidste sæson.

Det store spørgsmål i den sammenhæng er så, hvordan løverne havde reageret, hvis marginalerne havde svigtet i den enkelte sekvens, hvor de ubesejrede AGF'ere fik sat en omstilling sammen. Albert Grønbæk strøg igennem og blev nedlagt af Kalle Johnsson i feltet.

Foto: HENNING BAGGER
Foto: HENNING BAGGER
 

En tæt, men korrekt offsidekendelse betød imidlertid, at FCK'erne slap for at skulle forholde sig til et tilbageslag.

Mikkel Kaufmann burde have øget til 2-0 før pausen, men Kamiil Grabara reddede hans hovedstød stærkt.

Allerede inden pausen var gemytterne godt i kog, og det lå i luften, at det kunne ende med røde kort. Det kom så midt i anden halvleg, da Nicolai Poulsen kastede sig hårdt ned i en bolderobring. Med en advarsel i bagagen var der ikke det store at indvende mod at han fik marchordre.

Kort efter forsvandt FCK's mandskabsmæssige fordel, da et bodycheck fra Mikkel Kaufmann mod Frederik Tingager udløste anden gule til FCK-angriberen.

Det gav en nervøs afslutning for FCK, der dog holdt hele vejen hjem og dermed fik belønning for en indsats, der var overbevisende langt hen ad vejen. 

Glen Riddersholm og SønderjyskE hev en dramatisk sejr i hus. Foto: Bo Amstrup Superligaen Glen topper i drama

Horsens var på vej mod sejren, da FC Nordsjælland udlignede kort før tid. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Superligaen FC Nordsjælland henter sent point i Horsens

283 kommentarer
Vis kommentarer