Annonce:
Annonce:

Opfordring til fans: Ingen koordinerede hop

Af sikkerhedsmæssige årsager frabeder FC København sig koordinerede hop på B-tribunen i Parken

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

På grund af belastningen på tribunen frabeder FC København sig nu koordinerede hop fra sine mest inkarnerede fans.

Det skriver klubben lørdag på sin hjemmeside, inden førsteholdet søndag har besøg af Viborg FF i Superligaens sidste grundspilsrunde.

Det er en undersøgelse fra Rambøll, der danner baggrund for tiltaget. Den viser, at belastningen under en hjemmekamp mod AaB i slutningen af februar 'i korte sekvenser overskred de normer, som blev anvendt ved Parkens etablering i 1990'.

Ifølge Rambøll er der ingen risiko ved at opholde sig på Sektion 12 på B-tribunen, hvor de mest højlydte FCK-fans holder til. Men Rambøll anbefaler, at man undgår koordinerede hop, indtil yderligere undersøgelse er lavet.

Annonce:

- Vores konklusion betyder ikke, at der er en sikkerhedsmæssig risiko ved at være på tribunen. Den skal bare anvendes efter den oprindelige intention, siger Henning Jensen fra Rambøll.

FCK's direktør, Jacob Lauesen, afventer den nye undersøgelse.

- Det er vigtigt at sige, at målingerne ikke i sig selv viser, at de hidtil undersøgte konstruktioner er overbelastet, men kravene til sikkerhed i henhold til bygningsreglementet kan på nuværende tidspunkt ikke eftervises.

- Vi vil gerne vise rettidig omhu og følger naturligvis anbefalingen, indtil der er lavet nye beregninger for en stående tribune med koordinerede hop og om nødvendigt foretaget tiltag, siger Lauesen til klubbens hjemmeside.

Baggrunden for undersøgelsen har været positiv. B-tribunen er således ofte fyldt op til FCK's hjemmekampe, men klubben beder alle tage anbefalingen 'meget seriøst'.

- Sker det ikke, kan vi blive nødsaget til at skære markant i kapaciteten eller ændre tribunen til en siddende tribune. Det vil være enormt ærgerligt for udviklingen i vores fanmiljø og for klubben.

- Det vigtige er, at man fortsat kan nyde fodboldkampene i Parken uden bekymringer, man kan synge og være en del af alle de jubelscener, som vores hold kan frembringe, siger Jacob Lauesen.

FCK har holdt møder med repræsentanter fra fanmiljøet, og de har ifølge FCK vist forståelse for initiativet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: