Opråb fra Tøfting: Hjælp dem nu!

Uventet opbakning til fodboldens mest udskældte person fra Ekstra Bladets fodboldkommentator, Stig Tøfting

Sandi Putros overbeviste ikke mange med sin indsats i Haderslev. Foto: Frank Cillus
Sandi Putros overbeviste ikke mange med sin indsats i Haderslev. Foto: Frank Cillus

De udskældte superligadommere får opbakning fra en uventet kant.

Ekstra Bladets ekspert Stig Tøfting mener, at dommerne skal kunne gennemse tvivlsomme situationer på TV.

Men det behøvede ikke at være det dyre og omdiskuterede VAR, som blev brugt under sommerens VM i Rusland.

Der har ikke været en runde, uden at en dommer eller er blevet hovedperson.

I den forløbne weekend var det blandt andet i Haderslev og Odense,

- Der var ikke udvisning i Haderslev, mens jeg ikke er enig med AGF om, at straffesparket i Odense var en fejlkendelse. Pierre Kanstrup kastede sig hensynsløst ind i ryggen på en OB'er, mener Stig Tøfting.

- Jeg vil kalde det for en 'modig' kendelse, fordi jeg er sikker på, at der ville være blevet dømt frispark til AGF, hvis en OB-spiller på samme måde var sprunget ind i ryggen på Pierre Kanstrup.

Den omdiskuterede situation, hvor AGF's Pierre Kanstrup gik i ryggen på OB's Ramon Leeuwin, som udløste et sent straffespark (Foto: Claus Fisker, Scanpix/Ritzau)
Den omdiskuterede situation, hvor AGF's Pierre Kanstrup gik i ryggen på OB's Ramon Leeuwin, som udløste et sent straffespark (Foto: Claus Fisker, Scanpix/Ritzau)
 

Mens han er klar til at tage hatten af for dommer Morten Krogh, som efter Brøndbys kamp i forrige runde mod Horsens gik ud og sagde, at det var en fejl ikke at dømme straffe til Brøndby i slutfasen, synes han til gengæld, at det er lovligt tyndt, at dommer Sandi Putros bagefter kan forsvare den tidlige udvisning af Vejles Viljormur Davidsen i opgøret mod SønderjyskE.

- Dommeren har kun brøkdele af sekunder til at træffe en beslutning, siger Stig Tøfting.

- Derfor skal han have hjælp, og det skal være i form af en mulighed for at se TV-billederne, som seerne får serveret hjemme i stuerne.

- Inden en dommer er nået ud til sidelinjen og fjerdedommeren, har produceren allerede fundet situationen frem fra flere vinkler.

- Dermed vil dommeren få et redskab til at fjerne de værste fejl, siger Stig Tøfting.

Begrundelsen for, at dommerne skal have TV-hjælp, er, at spillet er blevet mange gange hurtigere siden Finn Laudrups tid, uden at der er blevet ændret ved, at der fortsat kun er en dommer og to linjevogtere plus en fjerdedommer, som har mere end travlt med at holde øje med, at trænerne ikke træder ud af det tekniske felt.

Det er en sjældenhed, at en kamp i Danmark også har to baglinjedommere.

- Jeg har forståelse for, at dommeren nemt kan komme på glatis, fortsætter Stig Tøfting.

- Det er ikke fordi, at de hjemlige dommere er blevet ringere.

- Tværtimod er dommerne i dag blevet meget bedre, mener Stig Tøfting.

Til gengæld kalder han det for 'gammeldags' med det nyoprettede 'sofapanel', som kan idømme karantæne, hvis en spiller f.eks. filmer, eller en spiller eller træner er for hård i kritikken af en dommer.

- Her er vi 10 år bagefter, siger Stig Tøfting.

Han har som andre bemærket, at alle som en er blevet bange for at kommentere en omdiskuteret kendelse.

Skrækeksemplet hedder SønderjyskE's anfører Marc Pedersen for kritikken af dommer Jakob Kehlet efter sønderjydernes 3-2 nederlag til FCK.

Det gav en spilledags karantæne.

Derfor sendte Vejle også assistenttræner Morten Bisgaard i byen for at snakke med TV for at undgå, at den temperamentfulde cheftræner Adolfo Sormani ville tale over sig og ryge i karantæne.

Se også: Dommer indrømmer: Brøndby skulle have haft straffespark

Se også: Kæmpe dommerfejl: Usynlig udvisning knækker Vejle

Se også: Sendte skjult sviner til Superliga-dommer: Nu straffes han for interview

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere