Oprykkere overlever rødt chok

Esbjerg fik nøglespilleren Lasha Parunashvili smidt ud tidligt mod Randers, men oprykkerne kørte alligevel sejren hjem

Esbjerg nappede tre point i Randers. Foto: 
Bo Amstrup
Esbjerg nappede tre point i Randers. Foto: Bo Amstrup

RANDERS (Ekstra Bladet): Det kører for Esbjergs Superliga-oprykkere for tiden, og på trods af over en time i undertal mod Randers, så hev John Lammers' mandskab alligevel en 2-0-sejr med hjem fra Kronjylland.

Dermed har vestjyderne vundet tre kampe i træk og ligger som nærmeste forfølger til guldfavoritterne fra FC Midtjulland og FC København. Dybt imponerende af oprykkerne. Intet mindre!

Hjemmeholdet indledte til gengæld opgøret lige så usikkert og ustabilt, som resultaterne har været for Randers FC denne sæson. Det var gæsterne ikke sene til at udnytte.

Allerede efter fem minutter fik pågående Adrian Petre trampet sig igennem Randers-forsvaret, og keeper Patrik Carlgren kom på mellemhånd. Petres fesne lob gik dog forbi mål, hvis da ellers afslutningen var nået helt ind til målstregen.

Randers fik spillet sig bedre med efter de første ti minutter, men så slog lynet ned i hjemmeholdet.

Denne gang var det Mathias Kristensen, der fyrede af fra distancen, og selv om bolden brækkede i luften, så skulle Patrik Carlgren have gjort mere ved afslutningen. I stedet måtte svenskeren pille bolden ud af netmaskerne, mens der blev hvisket, tisket og bandet på tilskuerpladserne i Randers.

Så gentog kampmønstret sig. Randers trillede kuglen bedst rundt og forsøgte at angribe. Mens farligt blev det sjældent. Det gjorde det til gengæld, når gæsterne fik frit spil på kronjydernes banehalvdel.

Efter 24 minutter satte lynhurtige Emmanuel Oti sig igennem i Randers-feltet efter endnu en omgang passivitet i værternes bagkæde. Oti spadserede til baglinjen og smækkede kuglen i en blød bue over alt og alle i det lille felt, hvor Adrian Petre dukkede op og headede 2-0-målet ind.

Kampen illustrerede lige præcis det, Esbjerg har været gode til denne sæson. Vestjyderne står bundsolidt, giver få chancer væk og er samtidig knivskarpe foran mål, når chancen byder sig.

Men efter en lille halv time åbnede Lasha Parunashvili døren på klem for kronjyderne.

Georgieren, der ellers har vært en af de store ledere på oprykkerholdet i år, stemplede fuldstændig unødvendigt landsmanden Saba Lobzhanidze, hvilket dommer Anders Poulsen korrekt takserede til gult kort. Parunashvilis andet i kampen – og dermed marchordre.

Det blev værterne dog ikke mere nærgående af – i hvert fald i første omgang. For rutinerede Markus Halsti og Rodolph Austin spillede rollerne som effektive dørmænd på et diskotek i Randers.

I pausen fik Thomas Thomasberg pillet en skidt spillende Frederik Lauenborg ud og erstattet ham med Mads Aaquist. Det gav mere flow, ligesom hjemmeholdet fik sat mere i værk over kanterne. Det skabte en god indledning på anden akt, men Randers mangler en afslutter med dræberinstinkt.

Hverken Emil Riis, Saba Lobzhanidze eller Benjamin Stokke kunne udnytte Randers’ massive overtag i anden halvleg, og så kunne Esbjerg stille og roligt hente tre point yderligere til den i forvejen imponerende samling dette efterår.

God grund til smil for Morten Wieghorst. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen Indefra: Storklub bejler til AaB-træner

Jakob Hovgaard følger Kevin Magnussen som fysioterapeut og praktisk gris. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Var tidligere elitefodboldspiller: Nu har han fået drømmejobbet hos Kevin

Kamil Wilczek er topscorer med ti scoringer i de første 12 runder af Superligaen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Her er de gyldne fif: Det er nu, du skal skifte på dit manager-hold

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere