Overblik: Sådan handlede superligaklubberne til sidst

Flere superligaklubber brugte transfervinduets sidste timer på at hente forstærkninger - og sige farvel og tak til andre

Hukommelseskunstner Mathias Obdrup opremser samtlige transfers i Superligaen - med bind for øjnene. Se med her
Følg Superligaen

Dagen igennem skortede det ikke på rygter og gode historier i såvel Danmark og resten af fodbold-Europa.

Som dagen skred frem lykkedes det flere superligaklubber at hente interessante spiller til, og Ekstra Bladet har samlet dem herunder.

Vil du danne dig et komplet overblik over samtlige handler i Superligaen denne sommer, har Tipsbladet samlet dem i en artikel her.

SønderjyskE

Silas Songani til FC Sydvest i 2. division – leje resten af året.

- Silas Songani skulle umiddelbart spille på et andet niveau; men det var ikke muligt i dette transfervindue, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside.

Ramón Rodrígues skriver under på treårig aftale.

Forsvarsspilleren er hentet i FC Nordsjælland.

- Vi får tilgang af en stærk forsvarsspiller, som kan spille både højre back og i det centrale midterforsvar. Han kommer med en masse power og hurtighed, og vi glæder os til at få ham i aktion i den lyseblå trøje.

Adama Guira sælges til fransk fodbold

Franske RC Lens henter midtbaneprofilen, der skriver en treårig aftale.

– Da vi forlængede kontrakten med Adama Guira sidste efterår, var vi også enige om en fælles plan for et videresalg i løbet af et års tid.

Adama Guira er fortid i Sønderjyske. Foto: Jens Dresling
Adama Guira er fortid i Sønderjyske. Foto: Jens Dresling
 

Vi er glade for, at vi kunne beholde ham i sidste sæson; men nu opstod så den rigtige mulighed for både Adama Guira og klubben, og vi var derfor også hurtigt enige om at det så skulle være, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside.

Hjemme igen: David Luiz får tre år i Chelsea

Tottenham vinder budkrig om fransk landsholdsspiller

AGF

Mate Vatsadze får ophævet sin kontrakt

- Jeg er glad for, at vi har fundet en løsning med Mate. Det var den bedste udgang for begge parter, og han kan nu komme videre i sin karriere, siger sportschef Jens Andersson til klubbens hjemmeside.

 

Christopher Oikonomidis lejet i Lazio

Den australske kantspiller har skrevet under på en etårig aftale med aarhusianerne.

- Chris er en dygtig kantspiller, der har flair. Med sin fart og teknik kan han både indgå i det kollektive spil og skabe noget på egen hånd. Han kender også vejen til målet, og han vil på den måde gøre vores spil mere uforudsigeligt og give os flere strenge at spille på i offensiven. Han bliver helt sikkert et spændende bekendtskab i AGF, siger sportschef Jens Andersson til klubbens hjemmeside.

Jesper Juelsgård hentes i Brøndby

Treårig aftale med den 27-årige forsvarsspiller, der er hentet i Brøndby.

- Med Jesper får vi en dygtig venstreback, som vi har et indgående kendskab til, og som besidder kvaliteter, der passer godt ind i den måde, vi gør tingene på, siger sportschef Jens Andersson til klubbens hjemmeside.

19-årige Mustapha Bundu skriver etårig kontrakt efter en prøvetræning mandag.

- Mustapha har et spændende potentiale, og hans træning med A-truppen viste, at han besidder nogle offensive færdigheder, der kan blive interessante for os, siger sportschef Jens Andersson i en pressemeddelelse.

Rekordkøb: Engelske mestre henter dyr angriber

FC Midtjylland

23-årige Gustav Wikheim lejes for resten af sæsonen.

Nordmanden kommer til Herning og Ikast fra belgiske Gent.

- Gustav er en spiller, vi har kigget på i et år, og som vi allerede var interesseret i at tilknytte i vinter, men dengang købte Gent ham. Vi ser et stort potentiale i ham. Han er en driblestærk kantspiller, som er udfordrende og med masser af fart, og vi tror på, at han kan udvikle sig yderligere, siger sportsdirektør Claus Steinlein.

Vaclav Kadlec er efter bare et halvt år færdig i FC Midtjylland.

Torsdag formiddag kunne superligaklubben meddele, at man er blevet enig med Sparta Prag, og dermed vender tjekken hjem.

- Det er en handel, vi ikke kunne sige nej til. Som udgangspunkt var det slet ikke planen, at vi ville sælge Vaclav. Vi har været glade for ham, og han har også i FC Midtjylland vist, at han besidder et stort talent. Men han har gerne villet tættere på sin familie, og når det så kunne gå op i en højere enhed, så vi kan tjene gode penge samtidig med, at han kan komme hjem, så har vi valgt at sige ja, siger sportsdirektør Claus Steinlein.

Bruninho

Brasilianeren er tilbage i Superligaen efter et halvt år i Kina på en etårig lejeaftale.

- Han blev på kort tid en Superligaprofil og gjorde en forskel. Nu har vi fået mulighed for at leje ham, og det ser vi som en god mulighed til at give vores offensive spil noget uforudsigelighed og målfarlighed, siger sportsdirektør Claus Steinlein til klubbens hjemmeside.

Bruninho er tilbage i Superligaen. Foto: Ernst van Norde
Bruninho er tilbage i Superligaen. Foto: Ernst van Norde
 

Fri transfer: Nu skifter Balotelli

Esbjerg fB

Michael Jakobsen forlader vestjyderne og drager til Melbourne i Australien, hvor han bliver holdkammerat med Thomas Sørensen.

De to parter er blevet enige om en toårig kontrakt.

AC Horsens

Den 23-årige canadiske forsvarsspiller Doneil Jor-Dee Ashley Henry er lejet i West Ham for resten af året.

- Det er en spiller med vanvittig stærk fysik. Han er hurtig og rigtig, rigtig dygtig til at forsvare. Han er duelstærk og klog, så det er en spiller, vi forventer os meget af, siger cheftræner Bo Henriksen til bold.dk.

Guardiola renser ud: Dagens tredje stjerne forlader City

FC Nordsjælland

Ophæver kontrakten med Nicklas Mouritzen, der fortsætter karrieren i Roskilde i 1. division.

Klubben udlejer 20-årige Souheib Dhaflaoui til FC Helsingør.

 

Lyngby

Lejer 18-årige Alexander Munksgaard i FC Midtjylland.

- Alexander er en god fyr og en god ambassadør for FC Midtjylland, og han er en af de spillere, vi gerne vil have på græs, for vi er sikre på, at han bliver en superligaprofil i FC Midtjylland på sigt, siger sportsdirektør Claus Steinlein ifølge FC Midtjyllands hjemmeside.

 

Øvrige handler med dansk islæt:

Nicolai Brock-Madsen har skrevet under på en etårig lejeaftale med hollandske Zwolle.

Mathias Gehrt får ophævet kontrakten med ADO Den Haag.

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
 

I øvrigt...

Derudover blev Martin Pusic' skifte til Standard Liège ikke til noget trods fremskredne forhandlinger. Belgierne endte med at hente Orlando Sa i stedet - og Pusic bliver i FCM.

Lasse Schöne var rygtet væk fra Ajax, og han har selv udtalt, at flere danske klubber kunne være interessante. I løbet af onsdagen opstod rygtet, at Brøndby skulle være interessant, men samarbejdet var aldrig tæt på at blive til noget.

Irske Aiden McGeady endte i Preston, men OB var angiveligt i forhandlinger med den 30-årige kantspiller.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag