Pengene fosser ud: Så meget har din Superliga-klub syndet for

Nu skal bøderegnen være synlig i DBU's regnskab - DBU’s bestyrelse har tidligere afvist, at pengene skal øremærkes og gå til velgørende formål - DBU-formand parat til at se på sammensætningen af Disciplinærinstansen

1.395.000 kr.!

Så mange penge har DBU’s Disciplinær Instans uddelt bøder for i løbet af sæsonen i Superligaen.

Som det fremgår af grafikken tegner Brøndby sig for den største del af bøderne, men også FC København, FC Midtjylland og AGF er blandt dem, der har betalt bøder for mere end 150.000 kr. i løbet af sæsonen.

Pengene ryger direkte ned i DBU´s kasse og har hidtil ikke været synlige i DBU’s årsregnskab, når man ser på unionens indtægter. For her fremgår beløbene hverken som en selvstændig post eller som en note. Men det kommer der formentlig en ændring på i fremtiden.

Pengene ned i DBU’s kasse
- Det giver rigtig god mening i fremtiden at vise i vores regnskab, hvor store indtægterne er for de bøder, Fodboldens Disciplinærinstans giver til klubberne, erkender DBU’s kasserer, Christian Kofoed.

- Jeg er enig i, at vi godt kan notere indtægterne fra bøderne som en særskilt post i DBU’s regnskab, supplerer DBU’s formand, Jesper Møller og uddyber så:

- Men jeg vil gerne have Divisionsforeningen indover det her spørgsmål. Om de kan acceptere, at vi i vores regnskab offentliggør tallene for, hvem der har fået bøderne af Disciplinær instansen. Vi skal også tænke på, vi har et hensyn at tage til klubberne, påpeger Jesper Møller.

Christian Kofoed (tv.). Foto: Carsten Andreasen
Christian Kofoed (tv.). Foto: Carsten Andreasen

DBU har de seneste tre år haft indtægter på 3,3 mio. kr. fra de bøder Fodboldens Disciplinærinstans stanger ud til klubberne. Men det fremgår ingen steder, hvad pengene bliver brugt til.

- Der er omkostninger ved en Disciplinær Instans, som bliver dækket ind via de bødeindtægter, vi får. De øvrige indtægter er ikke øremærkede til specielle formål, men de indgår som en del af medfinansieringen til vores CSR-projekter, forklarer Christian Kofoed.

Det kan være Fair Play kampagner, Get2Fodboldskoler eller projekter i kommunerne, men pointen er, at pengene ryger direkte ned i DBU’s kasse og unionen har ingen mulighed for at budgettere med, hvor store bøde-indtægterne bliver år for år.

Sagde nej til velgørenhed
Lars Berendt, der var kommunikationschef i DBU frem til fyringen i marts 2014, foreslog i sin tid overfor DBU’s bestyrelse, at bøde-indtægterne skulle gå til velgørenhed. Men det forslag mødte ikke opbakning blandt bestyrelsens medlemmer.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Lars Berendt forklarer:

- Da overtrædelserne af cirkulæret begyndte at blive temmelig konsekvente og bøderne blev mere markante, forudså jeg, at der kunne opstå kritik af, at pengene røg direkte ind i DBU’s kasse. Og det tilmed var DBU’s egen disciplinærinstans, der udskrev bøderne. Det ville være langt vanskeligere at kritisere bødeindtægterne, hvis de var øremærket til specifikke formål.

- Specielt hvis pengene gik til velgørende, sociale eller sundhedsmæssige formål. Jeg fremlagde mine overvejelser for DBU’s bestyrelse og stillede på bestyrelsesmødet forslag om, at bødeindtægterne skulle sendes videre til de CSR-projekter og eksterne partnere, vi samarbejdede med i kommunikationsafdelingen.

- Mit forslag fik ikke opbakning, men der blev i stedet stillet et modforslag om, at pengene skulle gå til projekter og arbejde med klubbernes fans. Det virkede ikke logisk for mig at sende pengene tilbage til dem, der var skyld i bøderne. Hvad det endte med, kan jeg simpelthen ikke huske. Men det må vel fremgå af DBU’s regnskab, siger Lars Berendt.

DBU’s formand, Jesper Møller er i dag ikke indstillet på at øremærker indtægterne fra bøderne udelukkende til velgørenhed.

- Det er DBU’s bestyrelse, der bestemmer, hvad pengene skal gå til. Men vi bruger pengene som en del af finansieringen til en række af de projekter, vi har lavet i flere år. Men det er klart, at vi på ingen måder kan budgettere med bøde-indtægter. Det er en ekstraordinær post vi får ind hvert år, påpeger Jesper Møller.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

                                                ***

Disciplinærinstans til service-eftersyn

DBU’s formand, Jesper Møller, mener sammensætningen af Fodboldens Disciplinærinstans skal diskuteres og til et service-eftersyn.

Sagt med andre ord vil Jesper Møller gerne have en debat frem mod unionens repræsentantskabsmøde til marts om der skal ske ændringer i Fodboldens Disciplinærinstans, som i denne sæson har smidt bøder i hovederne på superliga-klubberne for næsten 1,4 mio. kr.

- Skal vi fortsat have klubrepræsentanter i udvalget? Skal vi have et udvalg med kun jurister? Skal vi have en tidligere topdommer i udvalget?

- Vi er i gang med at kigge på systemet og se om der skal ske justeringer i udvalget, som nu har haft den nuværende form i seks år. Vi træffer en konklusion i løbet af efteråret, som siden vil blive forelagt for repræsentantskabsmødet, som er den myndighed, der kan beslutte eventuelle ændringer, forklarer Jesper Møller.

Fodboldens Disciplinærinstans består i dag af seks medlemmer. To jurister, tre klub-repræsentanter og én tidligere topspiller (Steven Lustü).

Jesper Møller, DBU's formand, er åben overfor at se på, om der skal en ex-dommer med i Fodboldens Disciplinærinstans. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Jesper Møller, DBU's formand, er åben overfor at se på, om der skal en ex-dommer med i Fodboldens Disciplinærinstans. Foto: Tariq Mikkel Khan.
 

Åben for ex-dommer i udvalget
Det er helt nye signaler, at der nu kan komme en tidligere topdommer i udvalget.

- Jeg kan sagtens se, at der kommer en tidligere topdommer i udvalget. Alt er åbent og relevant. Jeg vil bestemt ikke udelukke noget på forhånd, pointerer Jesper Møller.

- Hvis jeg tager min advokatkasket på, ville jeg kopiere det strafferetslige system, vi kender i dag, men jeg tvivler på, at det vil være godt for fodboldsystemet. Vi skal også tænke på fodboldfagligheden i udvalget, påpeger han.

Jesper Møller peger på, at man i dag har et system, hvor klubber kan anke kendelser til Fodboldens Appelinstans, hvor det ikke er klubfolk med særinteresser, der skal træffe beslutningen. Her er det udelukkende to landsdommere, der træffer den endelige afgørelse.

- Systemet virker. FC København fik en bøde af disciplinærinstansen i efteråret, hvor der blev afbrændt pyroteknik ude på vejene. Den ankede FCK til appelinstansen og blev frifundet.

- Jeg er bekymret over, hvis vi skal træffe afgørelser om, hvad der foregår ude på gaderne, pointerer Jesper Møller, der understreger, han mener udvalget i dag fungerer meget bedre end for syv-otte år siden, hvor det var DBU’s bestyrelse, der både var den lovgivende, dømmende og udøvende magt.

Efter nytteløs bøderegn: Har Brøndby særstatus?

Tomme tribune-trusler: Brøndby slipper for ultimativ straf

Før pokalfinale-braget: Derfor vinder FCK - og derfor vinder Brøndby