Politiet banker i bordet efter Brøndby-FCK-ballade: Helt vanvittigt

Optøjerne efter Brøndby-FC København søndag involverede stenkast og tåregas mod politiet. Nu skal der gøres noget, siger Claus Oxfeldt

Brosten og tåregas i Brøndby - fans går amok (Kenneth Meyer)

Claus Oxfeldt gider ikke mere.

Politiforbundets formand fortæller til TV2 News mandag morgen, at søndagens uroligheder i særdeleshed Brøndby – men også Esbjerg – i forbindelse med Superliga-kampene, bør få konsekvenser.

- Vi bør overveje, om ikke den næste kamp mellem Brøndby og FC København skal spilles helt uden tilskuere, siger han.

- Disse mennesker opfører sig jo vanvittigt, og det bør altså få en konsekvens, siger han med henvisning til den ballade, der opstod i kølvandet på kampen søndag middag uden for Brøndby Stadion.

Er du enig eller uenig? Giv din mening til kende om, hvad der bør gøres nederst i artiklen.

Politiet lagde sig imellem, da to fanfraktioner røg i totterne på hinanden efter kampen. Her blev en betjent ramt af en kastet sten og måtte indlægges efterfølgende. Kampene bredte sig til andre områder, hvor politiet erfarede, at nogle hooligans også gjorde brug af tåregas mod politiet.

Det tog politiet mere end fire timer at få stoppet kampene.

- Vi fik jo flyttet disse højrisiko-kamp til dagslys, men det har ikke hjulpet, siger Claus Oxfeldt i interviewet med henvisning til, at man er gået over til kun at afvikle kampe mellem disse to storkøbenhavnske rivaler i dagslys, da det skulle være lettere for politiet at kontrollere ballademagerne.

Artiklen fortsætter under billederne.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Det blev effektivt modbevist søndag.

- Det er helt tåbeligt, det der sker. For det er mod betjente, der bare passer deres arbejde. Blandt dem er der også masser af fodboldfans, der sågar holder med Brøndby eller FCK og selv går til fodboldkampe. Hvad er det for en opførsel, spørger han retorisk.

- Det bliver mere og mere brutalt. Det er skræmmende. Som om et eller andet er ved at ske, siger Claus Oxfeldt.

Han tilføjer, at der mangler respekt. At de mennesker, der er involveret i disse kampe, er fløjtende ligeglade med, at der er mennesker i den anden ende af deres stenkast.

- Respekten er ikke, hvad den har været. De er jo klar til at kaste med sten. Det er helt ude af proportioner. Et eller andet må gøres, siger han.

Syv personer blev anholdt efter kampen. Men iøjnefaldende er det, at 70 betjente blev udsat for vold.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste søndag aften, at 26 personer var blevet anholdt i forbindelse med Esbjerg fB-FC Midtjylland.

Se også: Dansk drømmeindhop i målfest

Se også: Danskerklub sænket syv minutter inde i overtiden

Se også: Mestre blev snydt - mirakel i overtiden

Foto: Kenneth Meyer Superligaen - 4. nov. 2018 - kl. 19:57 Politimand indlagt efter fodboldballade: 70 betjente udsat for vold

Se også: Efter mærkværdig jubelscene: 'Derfor gjorde jeg det'

745 kommentarer
Vis kommentarer