Politiet med klar opfordring til AGF-fans

Politiet indfører særlige zoner i Aarhus for at mindske smittefare, når AGF og Brøndby mødes søndag

AGF-fansene jublede efter sejren over FC København i sidste weekend. Politiet frygter lignende scener efter kampen mod Brøndby.

I forbindelse med den forstående superligakamp mellem AGF og Brøndby på søndag opretter Østjyllands Politi fem "hotspots" i Aarhus.

Det sker for at undgå, at mange mennesker stimler sammen og dermed øger risikoen for spredning af coronavirus.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Inden for de udvalgte områder advarer politiet mod, at for mange personer samles på ét sted. Politiet har de pågældende steder mulighed for at indføre et egentligt forbud mod ophold.

Zonerne gælder fra søndag klokken 12 og resten af dagen og oprettes foran Ceres Park, ved Telefonsmøgen/Busgaden, på Store Torv, ved Ingerslev Boulevard og på Sct. Pauls Kirkeplads.

Der bliver opsat skilte de fem steder, som viser, at det er "hotspots", og at man skal undgå at stimle sammen.

Samtidig vil politiet patruljere i områderne.

Selve kampen mellem AGF og Brøndby begynder klokken 19 i Ceres Park.

- Vi forventer, at områderne respekteres, da det ellers kan ende med, at vi helt forbyder ophold de pågældende steder, siger politiinspektør Martin Løye fra Østjyllands Politi i meddelelsen.

- Jeg vil gerne på det kraftigste opfordre til, at man generelt tænker sig om, hvis man skal ud og deltage i fejringen af byens fodboldhold.

- Hvis man kan se, at der er mange mennesker, der har samlet sig et sted, så find et andet sted. Vi har et fælles ansvar for, at en glad begivenhed ikke starter nye smittekæder, siger han.

Hvis der oprettes opholdsforbud i de pågældende zoner, kan ophold udløse en bøde på 2500 kroner.

Det har været røvtur for FCK i Superligaen i denne sæson. FC Midtjylland løb fra dem og sikrede sig et suverænt mesterskab. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Røvtur på første klasse - sådan gik det galt for FCK

Sport og Spil Endelig AGF-metal uden 'Tøffe': - Nu napper de sgu sølvet

99 kommentarer
Vis kommentarer