Politiforbund tordner mod Brøndby-borgmester efter voldsorgie

Udtalelser fra borgmesteren om balladen i forbindelse med søndagens fodboldkamp på Brøndby Stadion er faldet Politiforbundet for brystet

Det gik voldsomt for sig uden for stadion søndag, hvor Brøndby og FCK spillede derby - se billederne her. Video: Kenneth Meyer

I kølvandet på søndagens derby mellem Brøndby IF og FC København røg fangrupper fra de to klubber i slagsmål uden for Brøndby Stadion, og 70 betjente blev i den forbindelse udsat for vold, mens en række anholdelser blev foretaget.

Efterfølgende har Claus Oxfeldt, der er formand i Politiforbundet, været ude at fastslå, at der én gang for alle bør sættes ind mod balladen, som ofte er forbundet med kampene mellem Brøndby og FC København. Oxfeldt foreslog blandt andet et derby uden tilskuere.

Det har borgmesteren i Brøndby Kommune, Kent Magelund, reageret på ved blandt andet at bedyre, at mangelfuld dialog og det, at politifolkene ikke kendte til Brøndby-jargonen, var en medvirkende faktor i balladen.

Den udtalelse tager man kraftigt afstand fra i Politiforbundet.

- Hvis Brøndby-jargonen handler om vold og overfald på politifolk, så kan det slet ikke undskyldes eller bruges som forklaring. Det er faktisk utilstedeligt over for de politifolk, som blev såret og var i stor fare efter mødet med hooliganisme af værste skuffe, siger forbundsformand Claus Oxfeldt til forbundets hjemmeside og fortsætter:

- Jeg er vitterlig forarget over sådan en udtalelse. Det, vi så søndag, var rendyrket hooliganisme. Det var voldsmænd, som angreb politifolk og dermed også demokratiet. Det handler på ingen måde om, hvorvidt politifolk fra andre politikredse skal kende en Brøndby-jargon eller har medvirket til at eskalere situationen.

Brøndby tilhængere Foto: Kenneth Meyer
Brøndby tilhængere Foto: Kenneth Meyer
 

Han forventer, at Kent Magelund kommer med en uforbeholden undskyldning.

- De her politifolk har været i yderste fare for at beskytte andre mod vanvittige voldsmænd. Hvor er vi henne, når vi skal til at undskylde hooliganisme? Der er altså fem sager af vold mod politifolk bare blandt de sydsjællandske kolleger, som var til stede. De var der for at beskytte borgere, fodboldfamilier og den offentlige orden. Det gjorde det med stor professionalisme, og de betalte en høj pris i form af skader og sår. Så skal en borgmester ikke ud med mærkelige jargon-beskyldninger. Det er forkasteligt.

- Det, der skete i Brøndby, var så voldsomt, at det desværre nemt kunne have kostet meget alvorlige tilskadekomster, ja, måske ligefrem liv. Det sidste, vi ønsker at høre, er, at en demokratisk valgt borgmester går ud og undskylder på voldsmændenes vegne. Han burde tage voldsomt afstand i stedet, siger Claus Oxfeldt.

FC København vandt søndagens opgør 1-0.

Se også: FCK-profil nedtoner skade: Håber på topkamp

Foto: Kenneth Meyer Brøndby - 8. nov. 2018 - kl. 16:01 Forandring vedtaget i lukket møde: Sådan vil de undgå ny derby-vold

Se også: - Hvis Brøndby tilbød mig forlængelse i morgen, ville jeg takke ja på stedet

 

Se Jonas Winds sejrsmål her:

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen