Polsk debutscoring i Brøndbys 'mirakelsejr'

For første gang i fem kampe scorede Brøndby og fik point mod Hobro

Der var polsk debutantscoring på Vestegnen, da Brøndby sejrede knebent over Hobro i premieren. (Foto: Lars Poulsen)
Der var polsk debutantscoring på Vestegnen, da Brøndby sejrede knebent over Hobro i premieren. (Foto: Lars Poulsen)

Femte gang blev lykkens gang for Brøndby.

Efter fire forsøg og 0-8 i samlet målscorer havde Hobro udviklet sig til en skrækmodstander for de blå-gule fra Vestegnen.

Men i forårspremieren blev forbandelsen brudt, da nyindkøbte Kamil Wilczek blev matchvinder foran 11.186 tilskuere på Brøndby Stadion. Brøndby har omsider besejret Hobro for første gang.

Polakken scorede en af karrierens letteste mål, da Jesper Rask gav en returbold på Christian Nørgaards langskud. Helt blank for mål, havde han let ved at score i det tomme mål.

Se Wilczeks mål her eller øverst i artiklen:

Kamil Wilczek var lidt rusten i enkelte situationer, men det er tydeligt at se, han er den boksspiller, Brøndby længe har ledt efter. Han står i boksen og kommer til afslutningerne.

Han skal nok blive en stor gevinst i foråret, når han er spillet ind på mandskabet.

Se også: Jørgensen sikrede FCK snæver premiere-sejr

Sejren var yderst fortjent. Det var hjemmeholdet, der dominerede og bestemte på den dårlige bane på Brøndby Stadion.

Christian Nørgaard scorede i starten af anden halvleg, men målet blev på mærkelig vis underkendt for offside. Det var en yderst tvivlsom kendelse. Christian Nørgaard så ikke ud til at stå offside position, da han scorede.

Se den tvivlsomme kendelse her og vurdér selv - er der offside?

Johan Elmander var også tæt på at score, da han fik en gylden mulighed på endnu en returbold fra Jesper Rask.

Daniel Agger gik ud i pausen med en mindre skade. Kaptajnen havde haft lidt småproblemer i maveregionen før kampen.

Det betød, at Jesper Juelsgård kom på banen. På den måde spillede Brøndby anden halvleg med et stopperpar, hvor den ene er midtbanespiller – Martin Ørnskov - og den anden normalt venstre back.

Men de to løste opgaven. Og de blev heller ikke udfordret særlig meget af et tamt Hobro-mandskab.

Se også: Derfor valgte jeg Tyrkiet

Brøndby dominerede og satte et enormt tryk på Hobro, der kom i en defensiv 5-3-2 formation.

På trods af, at Brøndby måtte undvære anfører Thomas Kahlenberg, der har lidt hofteproblemer, fungerede midtbanen med Rodolpf Austin, Frederik Holst og Teemu Pukki rimeligt.

Rudolph Austin fik en stor mulighed i kampens begyndelse, da han sparkede over på en løs chance tæt under mål.

Magnus Eriksson forsøgte sig fra distancen uden held. Tættest på før pausen kom debutanten David Boysen, der stod helt fri i feltet, men afslutningen blev for yderlig og tog den ene opstander og sprang i spil igen.

Efter en halv times spil måtte Thomas Frank skifte ud. Rodolph Austin kom forkert ind i en tackling og havde svært ved at støtte på den ene fod. Den fysisk stærke slider blev afløst af Christian Nørgaard.

Gæsterne fra sjældne gæster i Brøndbys straffesparksfelt. Den største mulighed til Hobro fik Mayron George, der dog sparkede forbi målet på en god kontramulighed.

41 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere