Porto, Ajax eller Dortmund: Sådan skal Pione vælge

Vigtig uge i vente for Pione Sisto, der både kan komme i EM-finale og blive solgt til topklub i samme uge

Pione Sisto skal tænke sig godt om, før han vælger hvilken klub, han gerne vil spille for (Foto: Lars Poulsen)
Pione Sisto skal tænke sig godt om, før han vælger hvilken klub, han gerne vil spille for (Foto: Lars Poulsen)

Mens mange af hans jævnaldrende fester til de lyse sommernætter og er klar til at starte på en ny uddannelse efter sommerferien, så går Pione Sisto ind i det, der kan blive hans livs vigtigste uge.

Hvis alt går Danmarks vej, så vinder U21 landsholdet over Sverige i semifinalen, og kvalificerer sig til EM-finalen på tirsdag, hvor Pione Sisto kan få en vigtig jokerrolle.

Og samme uge kan der muligvis komme en afklaring på hans klubfremtid, hvor flere europæiske topklubber står klar i bejlerfeltet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det især FC Porto og Ajax, der står som klare favoritter til at snuppe FCMs offensive diamant. Men Borussia Dortmund er også lidt sent i forløbet kommet på banen med konkret interesse, hvor både sportsdirektør Michael Zorc samt den nye træner Thomas Tuchel har fulgt Pione Sisto intenst.

Se også: Klar til budkrig: Ajax melder sig ind i Sisto-kamp

Allerede i næste uge efter U21 EMs afslutning kan der påbegyndes forhandlinger med en eller alle nævnte klubber med FC Midtjylland, der i hvert fald forbereder sig på, at det med garanti bliver til et salg af guldfuglen.

FCM står fast på et krav på minimum 45 mio. kr, men forventningen er, at den løber op i forbindelse med den massive interesse.

Hvis en af klubberne bliver enige med de danske mestre, så vil Pione Sistos agent Jonas Ankersen få tilladelse til at forhandle de personlige betingelser på plads.

Se også: FCM's mega-transfer på vej i vasken

Men næste skridt er på FCMs banehalvdel, hvor de skal indlede et forhandlingsforløb givetvis med alle, der er klar med et konkret bud.

Når valget skal gøres endeligt op, bør Pione Sisto kigger på plusser og minusser ved klubberne. Ekstra Bladet har her gjort det for ham.

TV: Pione Sisto sendte Danmark på semifinale-kurs med dette frække mål under U21 EM mod Tjekkiet

Det taler for Ajax

- Den hollandske topklub er et fantastisk sted at udvikle sig, fordi man får tillid, selv om præstationen er lidt ustabil. Risikoen for at blive sat af efter én dårlig præstation er mindre her end i en europæisk storklub.

- Ajax vil være det perfekte udstillingsvindue. Der bliver holdt øje med, hvad du laver. Hvis du præsterer her, er der gode chancer for et salg til en af de store ligaer.  Ajax kan samtidig lave en god forretning på et videresalg.

- Springet fra Superligaen til Æresdivisionen er ikke så stort. Derfor er der rigtig gode chancer for masser af spilletid. Når du er ung, er spilletiden afgørende, hvis du skal fortsætte med at udvikle dig.

Det taler imod Ajax

- Det er ikke her, han får en topløn. Han skal kun regne med at tjene i omegnen af én mio. euro – 7,5 mio. kr. Så er drømmen et skifte med udsigt til superløn, skal det ikke være her.

- Niveauet er ikke meget højere end Superligaen. Så hvis håbet er at blive udfordret med topspillere, skal han vælge en anden liga.

Christian Eriksen har vist, at man som dansker kan nå langt via Ajax (Foto: Stanley Gontha)
Christian Eriksen har vist, at man som dansker kan nå langt via Ajax (Foto: Stanley Gontha)
 

Det taler for FC Porto

- Historien i den portugisiske storklub taler for et skifte hertil. Hvis du præsterer godt, så bliver du med garanti solgt videre inden for et par år til en gigantisk sum.

- Lønnen vil være på et højt niveau. Her taler vi om en løn i omegnen af 15 mio. kr.

- Her kommer Sisto til at spille kampe på et højt niveau. Det gælder både i ligaen og ikke mindst internationalt i Champions League.

Det taler imod FC Porto

- Springet kan vise sig at være for stort i første omgang. På trods af, at Sisto er en individualist, så går det væsentligt hurtigere i Portugal og i de europæiske kampe.

- Der er ikke plads til særligt mange fejlskud. Hvis du ikke præsterer, skal du ikke regne med at få spilletid.

Real Madrid-stjernen James Rodriguez fik sit store gennembrud i FC Porto (Foto: Francisco Seco)
Real Madrid-stjernen James Rodriguez fik sit store gennembrud i FC Porto (Foto: Francisco Seco)
 

Det taler for Borussia Dortmund

- En traditionsklub med Europas højeste tilskuersnit til hjemmekampene er altid et attraktivt sted at spille.

- Den nye cheftræner Thomas Tuchel har et særdeles godt kendskab til Pione Sisto. Han har fulgt ham og ved, hvad han står for.

- Bundesligaen er en attraktiv liga for alle, der drømmer om en karriere i udlandet. 

Det taler imod

- Den tyske mentalitet er barsk. Det er på træningsbanen, du skal levere varen for at komme på holdet. Og her er miljøet ikke særligt beskyttende. Det kan blive et gigantisk kulturchok.

- Konkurrencen om en plads på holdet er stor. Det kan blive vanskeligt at tilkæmpe sig en plads, når man ser, hvordan offensiven ser ud med Kagawa, Reus og Mkhitaryan som tre af profilerne.

 

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere