Pione Sisto har været efterårets helt store Superliga-profil, og flere eksperter og fans har da også hungret efter, at den 19-årige sudansk-fødte FCM-spiller hurtigst muligt kunne tilegne sig et dansk pas, så han kan repræsentere Danmark.
Og det ønske er tæt på at gå i opfyldelse.
I dag blev Sisto udtaget til det danske U21-landshold, som skal på en træningstur til Tyrkiet i starten af 2015. Det danske pas er endnu ikke i hus, men Sisto forventer, at det sker i december eller januar.
Sisto har været skarp for Superligaens førerhold, FCM. Se alle hans syv sæsonscoringer her
Hovedpersonen selv var da også stolt over udtagelsen.
- Det er selvfølgelig rigtig dejligt. Jeg har set frem til det, og jeg er glad for, at jeg har præsteret så godt, at jeg er blevet udtaget. Jeg glæder mig bare til at komme i gang og lære holdet og Jess at kende, siger Pione Sisto til tv2.dk.
- Det er afslutningen på et fantastisk efterår. Det er dejligt, at det slutter på den her måde, tilføjer han.
Spillerne har talt: Her er årets Superliga-profil
Det var ikke kun Sisto selv, der var stolt over udtagelsen. Midtbanespillerens forældre var med til pressemødet, og de fejrede Sistos landsholdsplads på meget underholdende og utraditionel vis.
Se deres vilde sejrsdans i indslaget ovenfor.
Sisto har selv god rytmesans, som han også tit bruger på fodboldbanen. Gense hans frække dobbelt-kanal på to Brøndby-spillere fra tidligere i sæsonen.