Presset chef: Tæt på den bedste OB-halvleg i min tid

Jakob Michelsen fik det bedre end frygtet - og knap så godt som håbet

ODENSE (Ekstra Bladet): Hvis der har været tvivl om Jakob Michelsen på de bonede direktionsgange, så fik OB’s spillere med 3-1 sejren over Esbjerg sendt den diskussion minimum seks kampe ud i fremtiden.

- Det er tæt på den bedste halvleg, vi har leveret i min tid som OB-træner. Den første halvleg vidner om stærk karakter og et godt sammenhold. Det gør mig glad, siger Jakob Michelsen.

- Det er altid rart at ende så højt som muligt, og det er også altid rart selv at vælge den pulje, men vil i. Det her er bedre end frygtet i morges og en smule dårligere, end vi kunne have håbet. Vi vidste, vi kunne være et sted mellem et og otte point fra tredjepladsen i gruppen. Nu ender vi så med at være seks point fra.

Hvis I havde tabt, tror du så, du havde været træner i næste uge?

- Uanset, om vi havde tabt eller vundet, ligger nummer et eller 37, så er det dybest set ikke mit job at vurdere, om jeg har et job. Det er der mennesker højere oppe i systemet, der må svare på. Jeg går glad på arbejde, og hvis nogen vurderer, jeg ikke er den rette, så er de jo i deres gode ret til at sige, at jeg ikke skal være der – ligesom de er i deres gode ret til at sige nej, hvis Barcelona kommer og siger, de vil købe mig.

Har du følt dig presset?

- Når fodboldtrænere og spillere ikke vinder kampe, kommer der pres på. Altid.

Ryan  Johnson Laursen både scorede og noterede en assist:

- Vi kom ud med ild i røven og kørte vel Esbjerg ud af banen. Der var ingen dong-lyd i dag. Vi havde ingen fornemmelse af, hvad det kunne ende med. Det var perfekt.

Når du at blive skuffet over, at det ikke ender med en ottendeplads?

- Nej, det gør jeg ikke, og med det spil, vi leverer i dag, er vi svære at håndtere for alle hold.

Se også: Heldet følger Svendsen - men det var ikke nok for OB

3 kommentarer
Vis kommentarer