Annonce:
Annonce:

Randers og Pourié fik skovlen under Lyngby

Randers’ tyske angriber både lagde op og scorede, da kronjyderne på udebane slog formstærke Lyngby 2-0

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

LYNGBY (Ekstra Bladet): Han mener selv, at han er Silkeborgs bedste spiller nogensinde, og noget tyder på, at han også har i sinde at blive historiens bedste Randers-mand…

Marvin Pourié var manden i centrum på Lyngby Stadion, og tyskeren fik bevist, at han kan andet end at lade det løbske mundtøj tale højt og flot om egne evner.

Lørdag eftermiddag var det fødderne, der gjorde arbejdet, da Randers FC besejrede Superligaens ellers mest formstærke hold, Lyngby, på udebane.

Kronjyderne vandt ’næsten-topkampen’ med 2-0, og de to hold bytter dermed plads i tabellen.

Randers er på fjerdepladsen – à point med både Brøndby og FC Midtjylland – mens oprykkeren nord fra København ryger en smule sydpå i tabellen. Lyngby er nu nummer fem.

Annonce:

Der var skarpheden til forskel på de to hold på Lyngby Stadion, og mon ikke David Nielsen ville ønske, at han havde en Pourié-type i sit angreb.

Den selvbevidste tysker lagde midt i 1. halvleg op til Mikael Ishaks føringstræffer og satte selv iskoldt 2-0-scoringen ind bag Jesper Hansen i begyndelsen af 2. halvleg.

Der skulle en stor fejl til...
Lyngby har trods succesen haft problemer med at lokke tilskuere til Lyngby Stadion, og alle dem, der igen havde valgt at blive hjemme, gik ikke glip af noget i kampens indledning.

Begge hold havde overordentligt svært ved at komme frem til chancer. Mikael Ishak flugtede lige på Jesper Hansen, Marvin Pourié sendte en bold i sidenettet. Og det var så også det.

Som det så ofte er tilfældet, skulle der derfor en stor fejl til, at vi midt i halvlegen fik opgørets første store mulighed – og første mål.

Lyngbys Martin Ørnskov mistede bolden på egen halvdel, og det straffede Randers nådesløst.

Annonce:

Pourié spillede angrebskollega Ishak fri, og svenskeren rundede elegant Jesper Hansen og bragte kronjyderne foran 1-0.

Der burde være bragt balance på måltavlen kort efter, da Michael Lumb fandt en fri Kim Ojo i Randers-feltet.

Randers kørte sejren hjem
Den store nigerianer var dog ikke lige så skarp som i sidste weekend og måtte se Hannes Halldorsson redde forsøget, og Lasse Forsgaard fik ikke udnyttet returen. Igen stod den islandske EM-keeper i vejen.

Randers-føringen tvang Lyngby længere frem, og hjemmeholdet anført af velspillende Mikkel Rygaard kombinerede nydeligt og fik i slutningen af halvlegen sat gæsterne under pres.

Problemet var bare, at det spillemæssige overtag ikke udmøntede sig i chancer, og Randers kunne gå til pause med en føring.

Lyngby var tæt på at få udlignet i 53. minut efter ubeslutsomt forsvarsspil i eget felt af Johnny Thomsen, men Kristoffer Larsen sparkede det store tilbud over. Og i stedet for 1-1 blev det 2-0 til Randers FC minuttet senere.

Annonce:

Marvin Pourié blev på kanten af offside spillet fri af Kasper Fisker, og tyskeren passerede Jesper Hansen med en flad, hård afslutning.

Lyngby lagde sig ikke ned, og David Nielsen satte hurtige Jeppe Kjær på banen, men Randers-defensiven stod godt, og kronjyderne kørte stille og roligt 2-0-sejren hjem.

Nederlaget er Lyngbys første på eget græs siden 26. august! Til gengæld må oprykkerne lide den tort at være besejret i de seneste to kampe. Forleden var det 2. divisions-mandskabet Kjellerup, der sensationelt vendte 0-3 til 4-3 i DBU Pokalen.

Se Kjellerups fantastiske comeback her

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: