AC Horsens sælger profil til Randers FC

AC Horsens er blevet enig med Randers FC om et salg af backen Erik Marxen gældende fra 1. juli 2015

Erik Marxen, her under sit lejeophold i SønderjyskE, er blevet solgt fra AC Horsens til Randers fra næste sæson. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Erik Marxen, her under sit lejeophold i SønderjyskE, er blevet solgt fra AC Horsens til Randers fra næste sæson. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

AC Horsens-backen Erik Marxen er i øjeblikket udlejet til Sønderjyske, hvor backen har spillet hele sæsonen i Alka Superligaen.

Efter planen skulle Marxen have været tilbage i AC Horsens fra sommeren 2015, men nu fortsætter han i stedet karrieren i Randers FC efter sommerpausen.

Se også: Randers-bomber: Her er vi Superligaens bedste

AC Horsens-træner Bo Henriksen er glad for salget på Marxens vegne.

- Når spillere gør opmærksom på sig selv på den måde, som Erik Marxen har gjort det i SønderjyskE i denne sæson, er det en naturlig konsekvens, at han nu sælges videre.

- Hos AC Horsens er vi rigtig glade og stolte af, at vi igen kan sende en spiller videre til en af topklubberne i den danske Superliga, siger Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

Se også: Bitter Randers-'skurk': Vi ku' have vundet pokalen

Salget af Erik Marxen er dog ikke stort nok til, at det vil påvirke Horsens' forventninger til indeværende regnskabsår.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere