Afsløring: Hele Superligaen vil have Randers-general - her fortsætter han

Randers FC's forsvarsgeneral, Mads Fenger, vender ryggen til Danmark og drager til Sverige

TV: Mads Fenger har før udtalt, at han gerne vil til en stærkere liga. Hør interviewet her.

Samtlige danske Superliga-klubber har på et tidspunkt forhørt sig på Mads Fengers fremtidsplaner.

Men Randers FC-anføreren vender ryggen til den hjemlige liga, når hans kontrakt i laksestaden udløber til sommer.

Alt peger mod at den 26-årige centerforsvarer bliver en del af Jakob Michelsens projekt i Hammarby.

Den svenske avis Expressen skriver her til morgen, at Mads Fenger bliver fløjet ind til lægetjek fredag, og han ventes efterfølgende at sætte sin underskrift på en aftale gældende fra sommer.

Ekstra Bladet konfronterede i aftes Randers FC med rygterne om Mads Fengers forestående klubskifte, men klubben afviste ethvert kendskab til skiftet til Hammarby.

Det indikerer, at der ikke er tale om en øjeblikkelig overgang, da det i så fald ville kræve en overgangssum - og forhandlinger klubberne imellem.Spillerens agent, Mads Bach Lund, svarede ikke på Ekstra Bladets opkald.

Mads Fenger har været stamspiller i Randers FC siden han var 18 år. Han har gennem tiden udviklet sig til en af Superligaens mest driftssikre og ombejlede centerforsvarere.

Han har længe udtrykt ønske om at prøve sig selv af uden for landets grænser, og ved at rykke til Hammarby kommer han først og fremmest til at spille under tidligere den Sønderjyske-træner, Jakob Michelsen, der kender alt til Mads Fenger i forvejen.

Men samtidig kommer han til at spille på det moderne Tele2 Arena, hvor Hammarby har det højeste tilskuersnit af samtlige hold i Norden - mere end 20.000 er på plads hver gang.

TV: Mads Fenger har før udtalt, at han gerne vil til en stærkere liga. Hør interviewet her:

Både Christian Nørgaard og Hanny Mukhtar bliver nøglespillere for Brøndby i håbet om at kunne udfordre FCK i toppen af tabellen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Før superliga-starten: Sådan står Brøndby, Randers og AC Horsens

Rafael van der Vaart og FC Midtjylland går svækket ind til sidste halvdel af sæsonen efter et skidt transfervindue. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Før superliga-starten: Sådan står FC Midtjylland, Lyngby, Esbjerg og OB

Kan FCK fortsætte storformen og juble over endnu et mesterskab, når sæsonen slutter? Foto: TV3 Sport Sport og Spil Før superliga-starten: Sådan står FCK, SønderjyskE og Silkeborg

Christian Bassogog er vendt hjem til AaB som Afrikas bedste spiller, og han kan komme til at spille en stor rolle i AaBs drømme om et mesterskabsslutspil. Foto: TV3 Sport Sport og Spil Før superliga-starten: Sådan står AaB, AGF, FC Nordsjælland og Viborg

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen