Randers-træner: Tilfredsstillende!

Med 1-0 sejren over Silkeborg holdt Randers FC nullet for tredje kamp i træk. Det glæder træner Colin Todd

- Det tidlige mål satte os i en gunstig situation, siger Randers-træner Colin Todd. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
- Det tidlige mål satte os i en gunstig situation, siger Randers-træner Colin Todd. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)

Randers FC er nyt hold på Superligaens andenplads efter hjemmesejren på 1-0 over Silkeborg. Samtidig var det tredje kamp i træk, hvor randrusianerne ikke indkasserede et mål.

- Det var en tilfredsstillende kamp på mange punkter. Vi kom igennem en periode, der kunne have kostet et mål, og det var vigtigt at vi ikke lod nogen mål gå ind. Vi fik vores tredje clean sheet på stribe, siger Colin Todd.

- Det var tilfredsstillende for hele holdet og det vigtigste at tage med fra denne kamp.

Læs også:

Se også: Schwartz bomber Randers på andenpladsen

Ronnie Schwartz stod for sejrsmålet efter syv minutter, men som første halvleg skred frem, vippede kampen mere og mere.

- Det tidlige mål satte os i en gunstig situation. Men derefter blev vores spil lidt usammenhængende, og vores afleveringer var ikke gode. De afgørende afleveringer var ikke gode, men det er hvad, der sker i fodbold.

Læs også:

Se også: Randers-bomber: På jagt efter Cornelius

- I anden halvleg kom vi ud med mere energi, vi blev mere kompakte, og vi lignede ikke et hold, der ville indkassere et mål.

Med sejren har Randers FC nu ét point ned til FC Nordsjælland på andenpladsen og seks ned til AaB på tredjepladsen. Begge hold har dog en kamp til gode som følge af den udsatte kamp fra fredag aften.

Resultaterne fra 23. spillerunde i Superligaen:

FC København-AC Horsens 2-1 (1-1).
0-1 Charles Takyi (17. minut). 1-1 Cesar Santin (29. minut). 2-1 Claudemir (90. minut).
Tilskuere: 8.542.

AaB-FC Nordsjælland udsat pga sne

Randers FC-Silkeborg 1-0 (1-0).
1-0 Ronnie Schwartz (7. minut).
Tilskuere: 3.082.

AGF-OB 2-1 (1-1).
0-1 Emil Larsen (7. minut). 1-1 Anders Kure (8. minut). 2-1 Osama Akharraz (72. minut).
Tilskuere: 3.528.

Brøndby-FC Midtjylland 1-1 (1-0).
1-0 Quincy Antipas (41. minut). 1-1 Mads Albæk (49. minut).
Tilskuere: 6.068.

SønderjyskE-Esbjerg fB mandag 19.00

Topscorerlisten:
Andreas Cornelius FC København 16 mål
Aron Johannsson ex-AGF 14
Ronnie Schwartz Randers FC (1) 12
Nicolai Jørgensen FC København 11
Cesar Santin FC København (1) 10
Marvin Pourie Silkeborg 10
Nicklas Helenius AaB 10
Simon Makienok Brøndby (2) 10
Joshua John FC Nordsjælland 9
Kasper Kusk AaB 8

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere