Davies er Randers' nye mirakel-mand

Tæt på døden: Randers' amerikanske angriber var på vej mod international kometkarriere, da en voldsom bilulykke ændrede alt

Lægerne måtte skære Davies op fra øre til øre. (Foto: Chris Floyd)
Lægerne måtte skære Davies op fra øre til øre. (Foto: Chris Floyd)

13. oktober 2009: 23-årige Charlie Davies cruiser gennem den amerikanske hovedstad.

Han sidder på bagsædet i en firehjulstrækker af den slags, man kun ser Over There.

Humøret er højt i bilen, som er proppet med gode venner. Han har scoret en guldrandet kontrakt i fransk fodbold, har netop været med til at kvalificere USA til VM og skal et par dage senere spille landskamp mod Costa Rica.

De unge mennesker griner og snakker om den kommende kamp. Bang! Stilhed.

Mørke.

Bilen er kollideret med en modkørende bil, har slået en kolbøtte og er revet over i to.

Charlie Davies' krop er smadret. Han har fået en kraftig hjerneblødning, brækket lårbenet, skinnebenet og lægbenet og har punkteret blæren samt brækket flere knogler i ansigtet.

Et splitsekund
11. juli 2012: 26-årige Charlie Davies sidder på tribunen på Randers Stadion. Og reflekterer over det splitsekund, som ændrede hans liv for evigt. Også hans fodboldliv og drømmene om Premier League og VM.

- Jeg blev næsten slået ihjel. Da jeg vågnede, troede jeg, at jeg var i Honduras og havde fået mine organer stjålet, som man ser i filmene, for vi havde lige været der med landsholdet. Jeg så ned og så de her ar og nogle store hæfteklemmer hele vejen ned ad min mave.

- Jeg begyndte at hive hæfteklemmerne ud og nåede til den femte, inden jeg stoppede, fordi det blødte kraftigt.

Jeg vidste ikke, at hele min krop var totalt smadret, så jeg satte mig op og ville løbe væk, da en sygeplejerske kom løbende og fik fortalt mig, hvad der var sket, fortæller han.

En 22-årig kvinde, som sad foran ham, dør, mens chaufføren slipper med småskrammer.

Davies gennemgår seks operationer. I ansigtet må de skære fra øre til øre og trække huden ned til hagen for at kunne operere ham.

Læs det store interview i Ekstra Bladet torsdag:

- Kæmpede for karrieren

- Ukuelig opbakning fra konen

- Drømmene er intakte - vil til VM

Hvem bliver dansk mester 2012/13?

Se resultat

Hvem bliver dansk mester 2012/13?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
1 af 2 Hver eneste dag bliver den talentfulde angriber mindet om ulykken, som kostede en kvinde livet. (Foto: Ernst Van Norde)
2 af 2 Lægerne måtte skære Davies op fra øre til øre. (Foto: Chris Floyd)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen