Ove afviser at have slået journalist

Det var et klap - ikke et slag, Ove Christensen sendte afsted mod Onsides journalist mandag, siger hovedpersonen nu selv

Det har været det helt store samtaleemne i superligakredse siden Brøndby tævede Randers FC 4-0 mandag aften.

Var det et venligt klap eller et decideret slag, som Ove Christensen sendte efter journalist Rasmus Lund fra Onside efter et mindre vellykket interview?

Efter fyringen, der ikke havde noget med den episode at gøre, havde Christensen følgende udmelding:

- Jeg vil gerne sige, at det selvfølgelig er dumt. Der kan siges meget omkring det, men jeg kan sige, at det var et klap på skulderen. Jeg gav efterfølgende journalisten hånden, og han kan bekræfte, at det var et klap på skulderen. Men man skal ikke give muligheden for, at sådan en historie bliver kogt sådan op. Det beklager jeg, siger han.

Læs også: Ove C.: Det er pivtræls

- Hvis han føler, jeg har forulempet ham, så er jeg ked af det. Men så er det også det. Det sker, fordi jeg er irriteret over ærgerlig over et interview, der er på den måde. Jeg beklager og undskylder. Jeg håber ikke, han har lidt mén, og hvis han har, så håber jeg, at han kommer sig over det, lyder det vanligt afdæmpet fra træneren.