Grahn færdig i Randers

Tobias Grahn har fået sin kontrakt med Randers ophævet. 'Jeg er meget glad', lyder det fra den kreative - og besværlige - svensker

Tobias Grahns kontrakt med Randers FC er blevet ophævet. (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)
Tobias Grahns kontrakt med Randers FC er blevet ophævet. (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)

Randers FC og midtbanespilleren Tobias Grahn er gensidigt blevet enige om at ophæve den kontrakt, der blev indgået den 1. januar i år, og som havde udløb den 31. december 2011.

Ophævelsen af kontrakten sker med øjeblikkelig virkning, skriver Randers FC.

- Da vi for et lille års tid siden hentede Tobias Grahn var det en glædens dag for os, og aftalen med Tobias gav genlyd over hele landet. Men vi har desværre måttet konstatere, at de store forventninger, som både klubben, Tobias selv og alle i og omkring Randers FC havde, ikke er blevet indfriet, siger Jacob Nielsen, direktør i Randers FC.

Grahn, der spillede 24 førsteholdskampe for Randers, er især faldet igennem i efteråret, hvor Randers har kæmpet en hård kamp i bunden. Senest var han tydeligt utilfreds, da træner Ove Christensen placerede ham på kanten.

- Jeg føler ikke, at det rent fodboldmæssigt har fungeret for mig i Randers FC. Jeg har ikke levet op til mine egne forventninger, så derfor har jeg bedt klubben om at blive løst fra mine kontraktmæssige forpligtelser. Jeg er derfor meget glad for, at Randers FC har efterkommet mit ønske om at få kontrakten ophævet, siger Tobias Grahn.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere