'Det er tungt at være Randers'

Randers-målmand Kevin Stuhr Ellegaard er frustreret efter kronjydernes 0-2-nederlag til Silkeborg

Det er en frustreret Randers-målmand Kevin Stuhr Ellegaard, som endnu engang måtte agere sidste skanse for Superliga-budproppen Randers, der hjemme tabte 0-2 til Silkeborg.

Dermed har Randers 14 kampe inde i sæsonen endnu ikke vundet en eneste ligakamp.

- Det er rigtig, rigtig svært i øjeblikket. Det er virkelig op ad bakke, og jeg har meget svært ved at få luft - det er virkelig, virkelig tungt, siger Kevin Stuhr-Ellegaard til DR Sporten.

Han understreger dog, at Randers stadig tror på Superliga-overlevelse.

Modstanderholdet Silkeborg ligger til gengæld godt til i ligaen og indtager en foreløbig femteplads. Alligevel er det stadig den jyske beskedenhed, som gør sig gældende, når det gælder holdets målsætning i år.

- Målsætningen er stadigvæk at undgå nedrykning, men det er klart, at det ser rigtig godt ud, og jeg tror ikke, at der var mange omkring holdet eller i byen, der havde forventet, at det går så godt, siger kampens første målscorer, Frank Hansen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere