Colin Todd: Uprofessionelt, Randers!

Colin Todd er godt gammeldags knotten over det forløb, der har ledt frem til ansættelsen af John Faxe Jensen

Colin Todd føler sig trådt på af Randers' håndtering af ansættelsen af John Faxe Jensen. (Foto: Claus Bonnerup)
Colin Todd føler sig trådt på af Randers' håndtering af ansættelsen af John Faxe Jensen. (Foto: Claus Bonnerup)

- Jeg har min stolthed. Jeg har mine æresbegreber. At gå gennem det forløb her, hvor folk begyndte at ringe til mig og konfrontere mig med ting, som jeg ikke anede noget om. At jeg var den sidste til at blive informeret er dybt uprofessionelt, konstaterer Colin Todd og peger på sin egen ansættelse i Randers FC.

- Da jeg overtog efter Lars Olsen var der ingen, der vidste noget, indtil jeg blev præsenteret, og det irriterer mig, at det ikke er sket denne gang. Jeg er trods alt blot et menneske, og det var aldrig sket i England. Jeg skulle være den første, der fik det her at vide. Der er mentaliteten helt anderledes i Danmark, siger Colin Todd.

- Jeg fik opringninger, hvor jeg ikke anede, hvad folk snakkede om. Og jeg blev nødt til at informere truppen, selv om jeg ikke vidste noget, fortæller Colin Todd, der frygter en negativ reaktion fra spillerne nu, da de ved, at han er på vej ud ad døren.

- Det her kommer da til at så en vis tvivl i spillernes hoveder. Alt vil blive vægtet op mod det kommende trænerskifte, siger Colin Todd.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere