Randers-glæde over længe ventet sejr

Randers FC havde inden kampen mod SønderjyskE ikke vundet siden den 3. august. 4-1-sejren vakte derfor stor glæde hos randrusianerne

Kevin Stuhr-Ellegaard glædede sig over den længe ventede sejr. (Foto: Lars Poulsen)
Kevin Stuhr-Ellegaard glædede sig over den længe ventede sejr. (Foto: Lars Poulsen)

- Det er super, sagde en storsmilende Randers-keeper Kevin Stuhr Ellegaard, efter at han og resten af Randers-mandskabet havde slået SønderjyskE med hele 4-1 søndag eftermiddag.

Målmanden glædede sig naturligt over den længe ventede sejr efter hele tre måneder uden fuld gevinst.

- Det har hængt os ud af halsen, at vi ikke har fået tre point så længe, fortalte Stuhr Ellegaard, der samtidig løftede lidt af sløret for, hvorfor sejren nu endelig kom i hus.

- Vi har lavet om på vores organisation, og så scorer vi på vores chancer. Det er derfor vi vinder i dag, sagde keeperen.

Kronjydernes dobbelte målscorer Søren Berg havde også det store smil på, og højrekanten kigger nu fremad med optimisme.

- Det er godt at arbejde videre fra det her, sagde Berg.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere