Laudrup: Faxe får succes i Randers

Et kup: Michael Laudrup er overbevist om, at hans tidligere assistenttræner kan fejre triumfer med Randers FC

De har i fem sæsoner været makkerpar. Nu er den ene træner i Moskva - den anden i Randers. (Foto: Ernst van Norde)
De har i fem sæsoner været makkerpar. Nu er den ene træner i Moskva - den anden i Randers. (Foto: Ernst van Norde)
- Randers har gjort et godt valg - et kup. Faxe har så mange kvaliteter, at samarbejdet ikke blot tegner spændende - det ligner også en succes.

Michael Laudrup er glad på både Randers og Faxes vegne, da han over for Ekstra Bladet giver sin mening om, at hans gamle kollega har skrevet kontrakt med den jyske Superligaklub.

- Faxe gjorde Herfølge til dansk mester, og fem år som assistenttræner i Brøndby og Getafe er en fornem ballast, for han har både rutine og indsigt i dansk fodbold til at skaffe resultater i Randers, siger Laudrup.

- Arbejdet i tre forskellige klubber og hans år som spiller i Bundesligaen, Premier League og de mange år i Danmark og på landsholdet taler for sig selv. En spændende udfordring, som jeg vil følge med stor interesse.

Faxe vil ha’ sit eget hold
Michael Laudrup forsøgte at få sin ven og højre hånd med til Spartak Moskva, men den kamp tabte han.

Faxe satsede på en karriere i Danmark, hvor han efter de fem år med Michael Laudrup som boss selv fik ansvaret som chef-træner og i en klub, han skønner har mulighed for at blande sig med de store.

- Vi har haft et perfekt samarbejde i tiden i Brøndby og Getafe, så selvfølgelig var jeg ked af, at Faxe takkede nej. Han prioriterede familiens ønsker om at blive i Danmark i stedet for en måske mere usikker fremtid med sprogvanskeligheder og fremmede forhold i Moskva. Det har jeg respekt for.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere