Randers tester afrikanere mod Brøndby

Quincy Antipas og David Addy bliver for alvor testet, når de løber på banen mod Brøndby i morgen

Randers og Brøndby tester den aktuelle form mod hinanden i Kistrup i morgen. Med hos Randers er to afrikanske prøvespillere. (Foto: Lars Poulsen)
Randers og Brøndby tester den aktuelle form mod hinanden i Kistrup i morgen. Med hos Randers er to afrikanske prøvespillere. (Foto: Lars Poulsen)

Det bliver den første reelle test for Quincy Antipas og David Addy, når duoen er med i lørdagens testkamp mellem Randers FC og Brøndby. De to afrikanere er til prøvetræning hos kronjyderne og er udtaget til den trup, der møder Brøndby på Kristrup Stadion.

Ind til videre har de kun vist sig frem mod et udvalgt hold af lokale spillere. Randrusianerne scorede 11 gange, hvoraf Antipas stod for de tre.

- Brøndby bliver noget helt andet. Jeg vil ikke kalde det en eksamen for dem, men selvfølgelig får vi mod Brøndby bedre mulighed for at vurdere dem. De skal dog ikke udelukkende bedømmes på og efter Brøndby-kampen. Vi ser dem også an til træning. De taler begge perfekt engelsk, så sprogmæssigt er det optimalt. Jo, vi følger dem med spænding. Det skal jeg da gerne indrømme, siger Randers FCs talentchef Benny Rosenqvist til Randers Amtsavis.

Antipas og Addy, der kommer fra henholdsvis Zimbabwe og Ghana, træner også med i Randers i den kommende uge.

Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen