Bomber Schwartz: Det er ikke til at bære

Ganske enkelt for dårligt, lyder kritikken fra Randers-målscoreren

RANDERS (ekstrabladet.dk): Ronnie Schwartz havde scoret et pragtmål, men kunne overhovedet ikke glæde sig over det faktum, da opgøret mod OB var overstået. Topscorerens humør var helt i bund, fordi Randers atter engang havde smidt en sejr i slutfasen af en kamp og dermed måtte nøjes med 1-1.

Det samme skete også mod FCK og AGF.

- Det er næsten ikke til at bære, at vi gjorde det igen. Og det er ganske enkelt for dårligt. Derfor ligger vi og roder, hvor vi gør. Det er unødvendigt, og det er noget, som vi selvfølgelig skal have rettet op på. I sidste sæson var vi også presset i slutfasen af kampe, men da holdt vi stand, konstaterede han.

Se også: Surt show for Randers: Snydt for sejren i sidste sekund

Topscoreren hamrede bolden i nettet til 1-0-føring kort før pausen. Med venstrebenet via underkanten af overliggeren - et brag, der bekræftede, at han skudmæssigt er en af Superligaens bedste spillere.

- Men det kan jeg ikke bruge til noget lige nu. Og jeg kan heller ikke give nogen forklaring på, hvorfor vi ikke får tingene til at køre spillemæssigt i 2. halvleg. Målet var at fastholde det, som vi leverede i 1. halvleg, men det lykkedes bare ikke, og derfor fik vi ikke lukket kampen, sagde Ronnie Schwartz.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere