Randers-topscorer kan dufte medaljer

Randers-topscorer Ronnie Schwartz udelukker ikke, at kronjyderne kan snige sig med i medaljeopløbet

Oprykkerne fra Randers fortsatte de positive takter, da de ude slog Brøndby med 2-0 i Superligaen søndag aften.

Dermed avancerede Colin Todds tropper til tredjepladsen i den bedste danske række, og med lidt held og snilde kan kronjyderne gøre pladsen til deres egen.

Ronnie Schwartz bragte Randers på sejrskurs med sin 11. sæsonscoring, og angriberen vil ikke afvise, at Randers er med blandt medaljekandidaterne, når Superligaen afgøres i maj måned.

Se mere:

Se også: Rødt kort kostede dyrt for Brøndby

- Det ser fornuftigt ud. Vores målsætning er at overleve, og det er vi næsten på vej til at gøre, så forventningerne nu må være at slutte i blandt de seks bedste. Der er mange konkurrenter til medaljerne, så det vil være en dejlig bonus, siger han.

- Vi skal stadig præstere i resten af turneringen for at få medaljer, men det vil være fedt for både byen og holdet, hvis vi kan slutte blandt de tre bedste, siger Schwartz.

Med 11 scoringer er Ronnie Schwartz kun tre mål fra FC Københavns Andreas Cornelius på topscorerlisten, og angriberen ser nu sit snit til at komme til tops blandt de danske skytter.

Se mere:

Se også: Randers-spillere tror på topplacering

- Mit umiddelbare fokus er at hjælpe holdet. Men det vil da være en stor cadeau til mig, hvis jeg ender at blive topscorer, siger Schwartz.

- Hvis holdets succes betyder, at jeg scorer flere mål, så er det klart, at jeg kan begynde at nærme mig førstepladsen på topscorerlisten. Især hvis Cornelius ikke selv får scoret i de næste par kampe, siger han.

Randers har revanche til gode i næste spillerunde. Her møder Schwartz og co. SønderjyskE, der vandt det første opgør mellem de to hold med hele 6-1.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere