Kamper glæder sig til Brøndby-fans

Randers' Jonas Kamper mener, at det er en fordel, at der bliver lukket tilskuere ind på Brøndby-stadion

Den tidligere Brøndby-spiller Jonas Kamper for alligevel gensyn med Brøndbys fan i Superliga-premieren. (Foto: Anders Brohus)
Den tidligere Brøndby-spiller Jonas Kamper for alligevel gensyn med Brøndbys fan i Superliga-premieren. (Foto: Anders Brohus)

På grund af appellen til DIF kan Brøndby alligevel lukke tilskuere ind på Brøndby Stadion, når de søndag åbner Superliga-foråret mod Randers. Hos kronjyderne optræder den tidligere Brøndby-spiller Jonas Kamper, og han glæder sig over, at der bliver tryk på kedlerne i den første kamp.

- Det er en fordel for os allesammen, at der kommer tilskuere til den kamp. Personligt kan jeg bedst lide de kampe, hvor der er knald på. Det er med til at sætte mig op til kampen. Vi glæder os til at komme i gang igen, og vi kan godt mærke, det begynder at være tæt på igen. Forhåbentlig bliver det en kamp mellem to hold, der vil frem af banen.

Læs også:

Se også: Skæbnemøde i Brøndby

- Vi forventer, at Brøndby kommer blæsende, for de skal op og have en sejr og en god start, men vi vil også vinde. Omstillingsspillet har været én af vores forcer, men vi har bygget på henover vinterpausen, og jeg håber, vi kan vise, at vi har lært at være mere spilstyrende, siger Jonas Kamper til tipsbladet.dk.

Målet er 40 point
Randers ligger nummer fem i Superligaen med 31 point for 20 kampe og er med i kampen om topplaceringerne, men Kamper og Randers vil endnu ikke ændre på målsætningen om at få de 40 point, som de regner med vil sikre dem en ny sæson i Superligaen.

Læs også:

Se også: Brøndby-bagmandens frådse-fortid

- Starten bliver afgørende for sæsonen, og vi håber selvfølgelig, vi kan bevare placeringen i toppen, men det handler stadig om, at vi skal sikre os og opnå de 40 point, og så venter vi med at melde noget andet ud. Vi er sultne efter at vinde noget og vil gerne have medaljer, men starten  bliver afgørende for sæsonen, og vi må se, om vores mål bliver mere beskedent. Vi er meget ydmyge omkring vores muligheder, og vi så i SønderjyskE i efteråret, at vi også kan tabe stort, når det ikke kører, siger Jonas Kamper.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere