Randers-profil drømmer om VM

Islands håb om at kvalificere sig til VM lever endnu efter 0-0 mod Kroatien i fredags, og i Randers håber Elmar Bjarnason på at spille sig til VM

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Det var en stor overraskelse, at Island blev nummer to i deres VM-kvalifikationspulje og kvalificerede sig til to playoff-kampe mod Kroatien. Den første blev spillet i Reykjavik i fredags, hvor øboerne, trods en tidlig udvisning i anden halvleg af Olafur Skulason, spillede 0-0.

Håbet om at komme til VM i Brasilien næste år lever altså endnu, og i Randers sidder midtbanemanden Elmar Bjarnason og håber på, at hans landsmænd i morgen aften kan gøre arbejdet færdigt i Zagreb, fordi han selv kan spille sig ind i varmen til en VM-trup.

- Jeg er stolt over at være islænding, og jeg er stolt over, de er kommet så langt. Jeg skal se kampen i morgen, og jeg håber selvfølgelig på, at de klarer den. Skulle de kvalificere sig, vil jeg gøre alt for at komme med til VM. Så har jeg seks måneder til at overbevise landstræneren om, at jeg skal med. Det er op til mig selv at gøre det godt i Superligaen, og så må jeg bare håbe, jeg kan få chancen, siger Elmar Bjarnason til tipsbladet.dk.

Se også: FCK-islænding: Sådan kommer vi videre

Randers-spilleren har tidligere udtrykt forundring over, at han ikke blev udtaget til landsholdet. Det skete op til en landskamp mod Færøerne, hvor anfører Aron Gunnarsson var ude med en skade. Elmar Bjarnason forstår dog godt, at han ikke blev udtaget denne gang.

- Dem, der spiller lige nu, har gjort det godt, så jeg forstår godt, at der ikke bliver ændret på det. Jeg har ikke talt med Lagerbäck (Islands landstræner, red.) personligt, men jeg har set, han har sagt, at jeg er blandt de spillere, som han holder øje med.

Se også: Islandsk målræv går glip af VM-dyst

Elmar Bjarnason tror på, at Island kan levere en sensation i Zagreb, men han forudser, at landsmændene skal tage et defensivt udgangspunkt i opgøret.

- Det kan blive rigtig svært dernede, men de holdte nullet i den første kamp, og det kan de gøre igen. Vi har en god defensiv, så kan vi bare score én gang, har vi en chance. Det handler om, at holdet skal være disciplineret, stå kompakt og holde nullet så længe som muligt. Jeg tror, at vi skal lægge ud med at stå defensivt, og så har vi nogle gode spillere oppe foran, som måske kan gøre noget på egen hånd, siger Elmar Barnason.

Han har spillet 10 landskampe for Island og var senest udtaget i februar 2012 til en landskamp mod Japan, hvor han dog blev skadet og måtte melde afbud.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

[

VM-kval., play-off, 1. kamp

Grækenland-Rumænien 3-1 (2-1)

1-0 Konstantinos Mitroglou (14. minut). 1-1 Bogdan Stancu (19. minut). 2-1 Dimitrios Salpingidis (20. minut). 3-1 Konstantinos Mitroglou (66. minut)

Udvisning: Costin Lazar, Rumænien (90.)

Tilskuere: 30.000

Portugal-Sverige 1-0 (0-0)

1-0 Cristiano Ronaldo (82. minut)

Tilskuere: 61.467

Island-Kroatien 0-0

Udvisning: Olafur Ingi Skulason, Island (50.)

Tilskuere: 9.768

Ukraine-Frankrig 2-0 (0-0)

1-0 Roman Zozulya (61. minut). 2-0 Andriy Yarmolenko (82. minut/str.)

Udvisning: Oleksandr Kucher, Ukraine (90.). Laurent Koscielny, Frankrig (90.)

Tilskuere: 67.732

]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere