Annonce:
Annonce:

Farvel til tophold: Lokket med lønhop

Daniel Høegh har sikret sig en lønforhøjelse efter sit skifte fra FCM til Randers

Daniel Høegh har både sikret sig en højere løn og bedre udsigt til spilletid med skiftet til Randers fra FCM. Foto: Jens Dresling
Daniel Høegh har både sikret sig en højere løn og bedre udsigt til spilletid med skiftet til Randers fra FCM. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Randers FC

Da Randers FC tirsdag præsenterede Daniel Høegh som ny mand i den lyseblå trøje, var det en transfer, som gav god mening for alle parter.

Udsigten til spilletid var dårlig i FC Midtjylland for Daniel Høegh, mens Randers FC lokkede med en nøglerolle på pladsen i centerforsvaret, der har stået åben siden Simon Piesinger søgte hjem til Østrig.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger betaler Randers FC i omegnen af 750.000 kroner i transfersum for den 31-årige forsvarsspiller. Der er indbygget klausuler i aftalen, så transferen potentielt kan komme på den anden side af en mio. kr.

Med Randers' europæiske eventyr i seneste sæson var det ikke noget problem at indfri FC Midtjyllands transferkrav.

Til gengæld har Randers FC haft den store pung fremme, da Daniel Høegh skulle sætte sin signatur på kontrakten.

Daniel Høegh fik spilletid i samtlige af FCM's kampe i mesterskabsspillet seneste sæson. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Høegh fik spilletid i samtlige af FCM's kampe i mesterskabsspillet seneste sæson. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Kilder fortæller til Ekstra Bladet, at den rutinerede forsvarsgeneral får en pæn lønstigning ved at skifte fra det midtjyske til det kronjyske.

I Randers FC kommer Daniel Høegh til at lægge sig i den absolutte top af lønhierarkiet, hvor Stephen Odey har sprængt rammerne og får godt og vel 200.000 kr. i måneden.

Derop når Daniel Høegh trods alt ikke, men nyindkøbet honoreres med en løn svarende til den rolle, han er tiltænkt i Randers FC. Det vil sige, at Høegh går ind og bliver blandt truppens tre bedst betalte spillere.

Lønkravene var bl.a. én af årsagerne til, at OB aldrig for alvor var i nærheden af at hente Daniel Høegh hjem til Fyn.

Daniel Høegh har skrevet under på en treårig aftale med Randers FC.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: