Glad Matchvinder: Todd kan regne med mig

- Jeg er klar til at spille fra start, fastslog Randers´ sydafrikanske matchvinder

Mandla Masango er glad for at kunne bidrage til Randers' succes - og hvis det er godt nok til en startplads, er han lykkelig. (Foto: Anita Graversen)
Mandla Masango er glad for at kunne bidrage til Randers' succes - og hvis det er godt nok til en startplads, er han lykkelig. (Foto: Anita Graversen)

RANDERS (Ekstra Bladet): Mladla Masango kom, så og sejrede i dysten mod lokalrivalerne fra Hobro for øjnene af godt 5000 tilskuere på sin ny hjemmebane.

Som matchvinder var han hovedmanden bag de tre vigtige point til topholdet. Men bagefter havde den lille sydafrikaner mere travlt om at tale om holdet end om sig selv.

- Jeg er selvfølgelig glad for at score, men vigtigst var, at vi vandt. Vi tabte senest og havde brug for denne sejr. Så det betyder mere for mig, end at det er mig, der scorer, fastslog han, der stadig venter på at blive en del af startopstillingen hos kronjyderne.

Se også: Sydafrikaner blev trumf for Randers

Men han bedyrer, at han er klar, hvis Colin Todd vil bruge ham.

- Jeg respekterer trænerens afgørelse - uanset om jeg er med inde, eller er ude. Jeg er glad, når jeg kan bidrage, og jeg føler, at min form er god nok, hvis jeg får chancen fra start, fastslog Masango, der også scorede, da Randers vandt i Aalborg.

- Jeg er faldet vældig godt til klubben. De gør meget for, at jeg skal føle mig hjemme. Så jeg ser lyst på fremtiden og er glad for, at Randers har givet mig denne chance for at få opfyldt min drøm om at spille i Europa, sagde den lille beskedne sydafrikaner.

1 kommentar
Vis kommentarer