Jubler efter forrygende comeback: - Burde ikke kunne ske

Randers vendte 0-3 til 3-3 i Esbjerg efter udligning i det 94. minut. Anfører Nicolai Poulsen jubler over holdets moral

Nicolai Poulsen i aktion for Randers i kampen mod Esbjerg. Gæsterne fik det ene point med hjem efter et fabelagtigt comeback. Foto: John Randeris, Ritzau Scanpix
Nicolai Poulsen i aktion for Randers i kampen mod Esbjerg. Gæsterne fik det ene point med hjem efter et fabelagtigt comeback. Foto: John Randeris, Ritzau Scanpix

Randers leverede lørdag et fornemt comeback i Superligaen, da holdet vendte 0-3 til 3-3 i Esbjerg.

Da der var spillet en time af opgøret, stod der 3-0 til Esbjerg, og det kunne let have stået 4-0, hvis ikke målmand Patrik Carlgren havde reddet et straffespark.

Det gav ifølge anfører Nicolai Poulsen et mentalt boost.

- Det burde jo ikke kunne lade sig gøre, at vi kunne komme tilbage og få point, men det var som om, at vi fik lidt tro på tingene, da Patrik tog straffesparket, selv om vi nede med tre.

- Da vi så scorede det første mål, kunne vi også mærke, at Esbjerg blev rystet. Og efter 2-3-målet kunne vi virkeligt mærke, at de var til at tale med, siger midtbanespilleren.

Han hæfter sig ved holdets moral, som viste sig stærk.

- Cadeau til Esbjerg for at spille en god kamp, men vi viste en fantastisk moral trods hård modstand. Det her point føles som en sejr, og det var en fornøjelse at være med til, siger Nicolai Poulsen.

Cheftræner Thomas Thomasberg erkender, at han undervejs tvivlede på, at Randers kunne få point.

- Vi talte i pausen om, at vi skulle ud og køre på og for alt i verden undgå at komme bagud 0-3. Men så scorede Esbjerg til 3-0 og fik ovenikøbet et straffespark, og da tænkte jeg virkelig, at det kunne blive brutalt, siger han.

Derfor glæder han sig også over, at det lykkedes at komme tilbage.

- Jeg er ekstremt glad for, at vi fik et point ud af en kamp som i princippet burde være lukket fra Esbjerg side, siger Thomas Thomasberg.

Randers har fem point efter de første fire kampe, og møder i næste runde AGF.

Se også: Totalt Superliga-vanvid: Storslået comeback i grotesk mål-show

Se også: AGF-mareridt er forbi: Forbandelsen brudt i Aarhus

Manchester City løb med mesterskabet i sidste sæson, så måske man skal satse på City-spillerne i den nye sæsons managerspil? Sport og Spil Sidste chance: Få de gyldne tricks til PL-manager

Sport og Spil Debriefing fra Ungarn: Haas-boss på dansk smugvisit

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere