Keller-kold reaktion fra medspillere: Vi spiller alle i Randers

Den nybagte anfører ville ikke udtale sig om, hvorvidt det var træneren eller et spillerpres, der havde efterladt Christian Keller hjemme i Randers

Mads Fenger i rollen som anfører for Randers FC mod Brøndby søndag. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Mads Fenger i rollen som anfører for Randers FC mod Brøndby søndag. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Christian Kellers reaktion på, at en gruppe spillere havde sagt til træner Colin Todd, at de ikke vil spille på hold med ham, var et modangreb. Så er det deres problem, som de må orden med ledelsen, for han har selv tænkt sig at spille for Randers, lød det til Ekstra Bladet.

Christian Keller har ikke meget tilovers for holdkammerater, der ytrer, at de ikke vil spille med ham. (Foto: Claus Bonnerup) Randers FC - 13. mar. 2016 - kl. 17:07 Stålsat Keller: Smut, hvis du ikke vil spille med mig

En udtalelse, som Alexander Fischer, der angiveligt var med i gruppen, valgte at møde med et skuldertræk:

- Vi spiller alle sammen i Randers, sagde han.

- Vi har haft et møde, hvor folk gav udtryk for, hvad de synes om tingene. Det er vel meget normalt, så man også kan komme videre. Hele truppen har ytret sig. Jeg havde brug for at lette mit hjerte, og det tror jeg også, de andre havde.

- Ud over det, så har vi ikke så stor indflydelse på, hvad der kommer til at ske. Det er op til ledelsen, Keller og Borring. De tre parter må finde løsningen.

Se også: Kaos-Brøndby slog rystede Randers

Han mente, at holdet på den knoldede bane havde bevist, at det evner at komme videre ovenpå den betændte sag fra de private omklædningsrum.

- Jeg synes vi leverede godt som hold. Vi viser, at vi er et hold, og at vi står sammen om det her. Vi trækker alle i samme retning, og det var positivt. På banen prøver man at glemme alt rundt omkring den.

Mads Fenger, der på dagen var udnævnt til ny anfører i stedet for Keller, og som også skulle være en del af førnævnte spillergruppe, ville ikke udtale sig om forgængerens udfald.

- Nu må vi se, hvad der sker. Det er ikke op til mig, hvad der skal ske. Jeg har ikke lyst til at udtale mig om det, sagde han, før han fik spørgsmålet om, hvorvidt det reelt var en gruppe spillere eller træneren, der havde sat Keller af.

- Det vil jeg ikke ud med. Det holder vi for os selv.

Christian Keller på træningsbanen tidligere på ugen. (Foto: Anita Graversen) Randers FC - 13. mar. 2016 - kl. 16:10 Randers-direktør: Derfor er Christian Keller sat af

- Men jeg synes, vi leverer en god præstation i dag. Alle giver 100 procent. Så vi er egentlig videre, mente kaptajnen.

Her sikrer Boysen Brøndby sejren

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere