Keller vil med i FCK-kampen

Randers-kaptajnen har kun trænet en enkelt gang - derfor blev han på bænken mod Esbjerg

Christian Keller er vigtig for Randers FC, og i kampen mod FC København kan han få afgørende betydning for Randers' muligheder. (Foto: Michael Hansen)
Christian Keller er vigtig for Randers FC, og i kampen mod FC København kan han få afgørende betydning for Randers' muligheder. (Foto: Michael Hansen)

ESBJERG (Ekstra Bladet): Den normale Randers-anfører Christian Keller har været stærkt savnet i de to seneste kampe, hvor han har været udenfor på grund af en lårskade.

Men der er håb om, at den utrætteligt arbejdende midtbane-dynamo er klar til at tørne ud igen i storkampen mod FC København på hjemmebane i næste spillerunde.

Han sad på bænken i denne aftens kamp mod Esbjerg.

Men det var nærmest for et syns skyld. Kun i yderste nød ville man have taget chancen og ladet ham få kamptid.

- Jeg var først gang på træningsbanen søndag, og det gik ganske godt. Men det var en gang træning var for lidt til, at vi turde tage chancen og lade mig spille. Jeg føler dog, at det er gået så meget fremad på det seneste, at jeg kan tillade mig at være optimistisk med henblik på FCK-kampen, sagde Keller efter at have set holdkammeraterne forlade banen uden sejr for sjette gang i træk.

- Men det kan selvfølgelig blive slået i stykker i de kommende dages træning, hvor jeg for alvor skal prøve til. Men jeg håber det bedste, sagde han, der ikke var alene om at være savnet på Randers-holdet.

Kronjyderne måtte nemlig også stille uden hans vante makker på den centrale midtbane, Nicolai Poulsen, der var blevet syg.

Så ham skulle der ikke være tvivl om til den kommende storkamp og kommer Keller også tilbage styrkes Randers-chancerne for at komme tilbage på vindersporet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere