Nu er bundklub tæt på mirakuløs redning

Randers tæt på at overleve i Superligaen efter kaotisk sæson - Lyngby får en ny chance mod nummer tre fra 1. division, hvor der står op imod 15 mio. kr. på spil

Rander
Rander

17. maj 20:00 Lyngby - Randers FC

SuperligaenStadion: Lyngby Stadion, Danmark Dommer: Michael Tykgaard
Lyngby
1
2
Slut
Randers FC

Randers er tæt på at redde superligalivet oven på en kaotisk sæson. 2-1 sejren over Lyngby på udebane efterlader ikke den store tro om, at Lyngby kan skabe et mirakel i returkampen på mandag.

Da Rasmus Bertelsen i vinterpausen blev den tredje Randers-træner i sæsonen efter Ricardo Moniz blev sparket ud, overtog klubmanden reelt et ’dødsbo’.

Klubben balancerede på randen af et sammenbrud efter først afskeden med Ólafur Kristjánsson og siden den kontroversielle hollænder.

Georgier som stort lyspunkt
Men den tidligere U19- og chefscout har imidlertid fået styr på kronjyderne på rekordtid. Han har i sandhed også fået gang i georgieren Saba Lobzhanidze. Oven op et efterår, hvor han blot scorede to mål i Superligaen, har foråret været helt forrygende for kantspilleren.

Saba Lobzhanidze bragte Randers i front med sin 10. scoring i foråret, da han udnyttede Mikkel Kallesøes fine forarbejde. Faktisk er det kun Brøndbys Kamil Wilczek, der har scoret flere forårsmål end georgieren.

Randers er i sandhed blevet Lyngbys skrækmodstander i Superligaen. Lyngby har nu tabt tre og spillet én uafgjort mod kronjyderne i denne sæson. Kigger man længere tilbage i historiebøgerne er der ingen sejre at finde i de seneste 17 indbyrdes opgør.

Torsdag i Lyngby var der både viljen, mentaliteten og fodboldfærdighederne til forskel på de to mandskaber.

Randers ville og kunne mest, mens Lyngby slet ikke havde evnerne. Alt hvad de blåklædte spillere foretog sig var reelt uden et slutprodukt. Der blev afsluttet i ’blinde’ langt udefra, lige som angrebsspillet slet ikke hang sammen.

Thomas Nørgaards spillere havde også store problemer med den fysiske spillestil, som Randers praktiserer.

Midtstopper Kasper Enghardt slukkede reelt lyset for Lyngby med scoringen til 2-0. Et mål af den velspillende stopper, der med stor sandsynlighed sikrer en ny sæson i landets bedste række.

Michael Lumb fik reduceret til 1-2 på et skud fra kanten af feltet mod slutningen. Men det virker kun som en kosmetisk scoring af venstrebacken.  

Op mod 15 mio. kr. på spil
Mens Randers ser ud til at gå på ferie på mandag, skal Lyngby ud i to kampe om overlevelse i Superligaen mod nummer tre fra 1. division (Viborg, Vendsyssel eller HB Køge).

I de kampe står der mange millioner på spil for Lyngby, der for blot tre måneder siden blev reddet fra konkurs. I de to kampe står der formentlig et sted mellem 10-15 millioner kroner på spil.

Det er den voldsomme forskel på at spille Superliga og 1. division.

Se også: Randers tager vigtigt skridt mod overlevelse

Se også: Ny Randers-cheftræner efter heldigt point: 'Vi bliver i Superligaen'

  Se også: Efter trænerfyring: Superliga-bundprop giver ny mand chancen resten af sæsonen

1 af 9 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
2 af 9 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
3 af 9 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
4 af 9 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
5 af 9 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
6 af 9 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
7 af 9 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
8 af 9 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
9 af 9 Rander
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen