Nu taler Keller om bruddet med Randers

Christian Keller afviser, at bruddet med Randers har noget med 'kone-sagen' at gøre. Nu vil han bare gerne have et nyt job. Inden- eller uden for sportens verden

Hør om Keller-sagen her

Mandag middag blev det officielt. Christian Keller er færdig i Randers, efter han det meste af foråret var helt uden for truppen. Kontrakten mellem Keller og Randers blev fredag ophævet efter enighed.

Nu taler Keller ud om bruddet med Randers, som han har spillet for de seneste fem år. Et af spørgsmålene er så, om Christian Kellers forhold til eks-holdkammeraten Jonas Borrings ekskone, Kira Egsgaard Borring, har haft betydning for bruddet mellem Keller og Randers, selvom det hedder sig, at han ville 'starte bagerst i feltet', fordi andre har grebet chancen i Kellers fravær.

- Det (forholdet til Kira Egsgaard, red.) har ikke haft noget at sige. Det er af ren og skær sportslige årsager, at det er bedst, jeg stopper i Randers, siger Keller til Ekstra Bladet.

Ólafur Kristjánsson fortsætter trænerkarrieren i Randers. (Foto: Lars Poulsen) Randers FC - 23. maj. 2016 - kl. 10:21 Efter 'kone-gate': Han afløser Todd i Randers

Keller og Randers blev ifølge hovedpersonen selv i fred og fordragelighed enige om at stoppe samarbejdet.

- Det var egentlig bare til et møde i fredags med sportsdirektøren og direktøren, som informerede mig om de fremtidige planer for klubben. Vi blev enige om, at det var bedst, vi skiltes nu, så vi kan starte på en frisk hver især. Jeg har jo ikke spillet i lang tid, og de har ikke brugt mig. De starter med en ny træner og hans syn på, hvordan de skal spille i Randers i fremtiden, siger Keller.

Og der var ingen sure miner eller klager fra Kellers side efter mødet.

- Jeg støttede selvfølgelig op om det, de synes er bedst for Randers FC. Det handler ikke om en enkelt spiller eller om mig, men om at klubben gør, hvad der er bedst for den. Det føler den, at den gør uden mig.

Fremtiden er usikker
Keller er overhovedet ikke sikker på, hvad fremtiden bringer for hans vedkommende.

- Jeg står ikke rigtig med nogen muligheder. Jeg har ikke noget konkret på hånden. Så jeg må jo begynde at kontakte nogen. Få en snak med forskellige folk. Jeg er åben for alt. Jeg har jo ikke noget arbejde. Jeg skal i hvert fald have penge til at købe mad for, så jeg er ikke superkræsen. Jeg er åben for nye spændende ting.

- Om det er inden for fodbolden eller alt mulig andet må afhænge af tilbuddene, siger Keller.

Én ting er helt sikkert. Keller kommer ikke til at flytte fra Viborg. Han vil være i nærheden af sine to børn.

- Det arbejde, jeg skal have, kommer til at være kort afstand fra Viborg. Jeg har ikke lyst til at skulle have flere ting at bøvle med. Der har været mange ting, når man bliver skilt og skal finde ud af det med børnene. Og det vil jeg gerne gøre så smidigt som muligt. Så det skal ikke gå ud over børnene, siger Keller.

FC København var sæsonens store hold med mesterskabet og pokaltriumfen. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Bag om Superligaen - det husker vi sæsonen for

Keller har ingen deadline for et nyt job, men han vil gerne i gang så hurtigt som muligt. Specielt, hvis fremtiden skal ligge i Superligaen, der begynder igen i midten af juli.

Den hårdtarbejdende midtbanemotor har kun godt at sige om Randers, selvom parterne nu skilles.

- Jeg har været der i fem år og været glad for alle de folk, der er og har været med i den kæmpe optur, klubben har haft. Jeg kunne ikke ønske mig mere af tiden i Randers, siger Keller til slut.

Christian Keller fik sin debut for Randers den 9. august 2011 i en Europa League-kamp mod FC Dudelange fra Luxembourg. I alt har Keller spillet 145 gange og scoret fire mål med Randers' lyseblå trøje over hovedet.

Christian Keller og Randers har valgt at afbryde samarbejdet efter et turbulent forår i Superligaen, hvor Keller ikke fik meget spilletid, da han blev sat uden for spillertruppen grundet, fordi han havde indledt et forhold til holdkammeraten Jonas Borrings ekskone. Randers FC - 20. jun. 2016 - kl. 10:50 Officielt: Keller og Randers afbryder samarbejdet

Se også: Efter Kellergate: Borring hylder sin bedste træner nogensinde

Colin Todd fortæller, hvorfor han IKKE ville bruge Keller:

Overblik i konesagen: Skandalen dag for dag

9. marts
Randers FC meddeler, at Jonas Borring af personlige årsager har fået fri på ubestemt tid.

11. marts
Jonas Borring fortæller til Ekstra Bladet, at "personlige årsager" dækker over, at holdkammerat og anfører i Randers - Christian Keller - har indledt et forhold til Borrings kone, som Borring stadig bor sammen med, selv om parret er ved at blive skilt.

Randers FC tager anførerbindet fra Christian Keller som følge af sagen. Mads Fenger udpeges som ny anfører.

Randers bekræfter, at klubben kort før sagens opblussen har forlænget kontrakten med Jonas Borring.

12. marts
Jonas Borring slår overfor flere medier fast, at han ikke vil spille på hold med Keller igen.

Randers FC-direktør Michael Gravgaard slår fast, at klubben ikke kan fyre Christian Keller på baggrund af sagen.

Christian Keller siger til BT, at han ikke kan se nogen grund til, at han skal forlade Randers.

13. marts
Randers FC taber til Brøndby uden hverken Keller eller Borring i truppen. Træner Colin Todd vrager Keller til kampen og henviser til, at spillertruppen aktuelt ikke har respekt for Keller.

Direktør Michael Gravgaard håber, at dialog kan skabe en løsning. Sagen kræver tid, slår han fast.

Alexander Fischer fortæller, at han og de øvrige spillere har haft et møde om sagen, og han slår fast, at spillertruppen overvejende sympatiserer med Borring i sagen.

16. marts
Randers ryger ud af pokalturneringen efter en tæt kamp mod FCK - igen uden Borring og Keller. Borring har stadig orlov, og Keller er igen valgt fra af træner Colin Todd.

18. marts
Christian Keller siger til BT, at han kun vil spille fodbold i Randers. Når og hvis han stopper i Randers, er karrieren slut.

20. marts
Randers spiller tredje kamp i træk uden Borring og Keller som følge af sagen. Keller er igen fravalgt, Randers taber hjemme til Viborg. Randers-spiller Mads Agesen siger efterfølgende, at han håber, der snart findes en løsning, idet holdet godt kunne bruge begge spillere - eller i det mindste én af dem - på banen.

23. marts
Randers FC meddeler, at klubben er blevet enig med Jonas Borring om at ophæve kontrakten. Direktør Michael Gravgaard lader forstå, at der reelt ikke var et alternativ, selv om han gerne havde set Borring tilbage i truppen.

59 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere