Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Randers-anfører om trænerstop: Jeg er lidt chokeret

Mads Agesen havde ikke regnet med, at cheftræner Ólafur Kristjánsson ville stoppe i Randers netop nu

Farvel og tak. Olafur takker af i Randers. Foto: Ernst van Norde
Farvel og tak. Olafur takker af i Randers. Foto: Ernst van Norde

Det kom bag på Randers' superligaspillere, da de torsdag klokken 13 blev informeret om, at cheftræner Ólafur Kristjánsson stopper med øjeblikkelig virkning.

Det fortæller anfører Mads Agesen til TV2 Østjylland.

- Jeg blev lidt chokeret og havde ikke set den komme. Især ikke efter at bestyrelsesformanden (Per Hastrup, red.) fredede ham efter seneste nederlag.

- Det kom bag på de fleste, var min fornemmelse, siger Mads Agesen.

Randers ligger sidst i Alka Superligaen, og Kristjánsson kom selv frem til, at det var den rette løsning at stoppe.

- Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke længere føler, jeg kan levere det, jeg forventer af mig selv, sagde han til Randers' hjemmeside.

Det har Agesen stor respekt for.

- Jeg synes, at det er kæmpe stort af Ólafur at sige op og erkende, at han ikke kan gøre mere nu, siger Agesen.

Anføreren peger på, at det i høj grad er spillernes skyld, at Ólafur Kristjánsson er fortid i klubben.

- 95 procent af pilen peger på os. Vi er i den grad medskyldige i, at Ólafur er nødt til at sige op. Han har ret i, at han har brugt alle værktøjerne, og alle har fået chancen, forklarer forsvarsspilleren.

Randers er nu på jagt efter en ny træner til at overtage bundholdet, der efter blot én sejr i 11 kampe er sidst med syv point.

Næste opgave er på udebane mod ligaens tophold, FC Nordsjælland, 14. oktober.

Randers FC - 5. okt. 2017 - kl. 15:39 Irriteret og ærgerlig: Randers anede intet om Olafur-stop

Superligaen - 5. okt. 2017 - kl. 13:17 Endnu en Superliga-træner færdig

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen