Randers FC forsøgte Thomsen: Noget pis, når FCK kommer på banen

Kronjyderne har store ambitioner med vinterens transfervindue

Smilene var store i sommer, da Nicolaj Thomsen startede i Nantes. Siden er de stivnet. Foto: All Over
Smilene var store i sommer, da Nicolaj Thomsen startede i Nantes. Siden er de stivnet. Foto: All Over

Randers FC håber på at gå et gear op i løbet af vinterens transfervindue.

Rækkevidden af ambitionerne understreges af, at kronjyderne gennem længere tid har haft snøren ude efter Nicolaj Thomsen.

Se også: Nu sker det: Landsholdsspiller til lægetjek i FCK

- Vi begyndte for et par uger siden at forhøre os omkring mulighederne hos Nicolaj Thomsen. Men vi kom ikke rigtig nogen vegne i den sag, siger Randers FC-direktør Michael Gravgaard.

- Nu kan jeg så bedre forstå, hvorfor det var sådan. Det er noget pis, når FC København kommer på banen, for så er vores placering i fødekæden sådan, at vi ryger bag i køen, ler Randers-bossen som er bevidst om, at han er ved at gøre op med den tillukkede stil, som kendetegner Superligaen omkring spillerhandler.

- Men hvorfor skal vi ikke gå ud og sige, at vi er interesserede i Nicolaj Thomsen? Hvad er problemet i det? spørger han.

- Jeg vil i hvert fald gerne sende det signal til vores fans, at vi har store planer med det her transfervindue. Nicolaj Thomsen er udtryk for, hvor vi har indstillet sigtekornet. Vi vil gerne op på de øvre hylder og vælge spillere. Vi tør stå ved, at vi har ambitioner, siger Michael Gravgaard.

Nicolaj Thomsen har ifølge Nantes-præsident Waldemar Kita fået lov til at tage til lægetjek i FC København. Det meddeler avisen Ouest-France.

AaB fik i sommer 4,5 mio. kr. for at sende Nicolaj Thomsen til Nantes. Overgangen markerede afslutningen på et langstrakt forløb, hvor Thomsen tidligere blev afvist efter et lægetjek sommeren 2015.

Tiden i Nantes startede fint med scoring fra den spændende midtbanespiller, men tingene er gået skævt mod afslutningen på året og Nicolaj Thomsen har på det seneste været degraderet til klubbens andethold.

Se også: Fransk klub bekræfter: Thomsen til lægetjek i FCK

Se også: Thomsens hovedstød gav Nantes 1-0-sejr

Se også: AaB-stjerne til lægetjek i Frankrig

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere